Af Ritzau - 22/11-16 21:01

Trump afviser at omstridt rådgiver er racistTrump afviser at omstridt rådgiver er racist

I et interview med New York Times tager Trump afstand fra den højreorienterede alt-right-bevægelse.

storybild

Demonstranter i Los Angeles protesterede i sidste uge mod Trumps udnævnelse af Stephen Bannon som sin chefstrateg og toprådgiver. (Billede: Scanpix/David Mcnew)

USA's kommende præsident, Donald Trump, afviser, at hans nye chefstrateg, Stephen Bannon, skulle være racist.

Samtidig tager han afstand fra den såkaldte alt-right-bevægelse i et interview med New York Times.

- Hvis jeg troede, at han var racist eller alt-right, ville jeg overhovedet ikke overveje at ansætte ham, siger Trump om sin kommende chefstrateg.

Alt-right er en forkortelse af "alternativ-højre" og forbindes med en politisk bevægelse i USA, der blandt andet kæmper for at bevare "hvid identitet".

Demokrater, borgerrettighedsorganisationer som Rådet for Amerikansk-Islamiske Relationer og selv en række republikanere kritiserer Trump for at have valgt den stærkt højreorienterede Stephen Bannon som sin chefstrateg.

Kritikerne siger, at Trump dermed lukker en racist, antisemit og fortaler for hvidt overherredømme ind i Det Hvide Hus.

Bannon blev hentet ind i Trump-valgkampen sidst på sommeren fra det højreradikale Breitbart News. Det er et medie, der har fremmet alt-right-bevægelsen.

Breitbart News beskrives af amerikanske medier som eksempelvis radiostationen NPR for at være en løs gruppering af racister, nynazister, antisemitter og folk, der arbejder for hvidt overherredømme i USA.

Under Trumps besøg på New York Times tirsdag spurgte avisens redaktør Dean Baquet den kommende præsident, om han synes, at han har bidraget til at styrke alt-right-bevægelsen.

- Det tror jeg ikke. Det er ikke en gruppe jeg ønsker at styrke. Hvis de er styrket, vil jeg se på det og finde ud af hvorfor, svarede Trump.

/ritzau/NTB

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress