Af Ritzau - 05/11-16 09:46

Superstjerner kaster sig ind i amerikansk valgkamps slutfaseSuperstjerner kaster sig ind i amerikansk valgkamps slutfase

Der er allerede blevet afgivet 37 millioner stemmer forud for USA's valgdag tirsdag.

storybild

Beyonce optrådte i forbindelse med Hillary Clintons valgmøde fredag i Cleveland i valgkampens slutfase. (Billede: Reuters/Brian Snyder)

Mens en række meningsmålinger tyder på, at Donald Trump vinder ind på Hillary Clintons føring i valgkampens slutfase, så fortsætter begge kandidater med at beskrive deres modstridende opfattelser af USA:

Mens Clinton taler om håb, og optimisme, så har Trump fokus på tilbagegang og pessimisme.

De har i valgkampens slutfase begge holdt valgmøder i svingstaterne Ohio og Pennsylvania.

I Cleveland i Ohio sluttede Clintons kampagnedag med en koncert, hvor hun blandt andet fik selskab af rapperen Jay Z og hans kone, sangeren Beyonce.

I en tale til folkemængden sagde Jay Z, at han støtter Clinton. Han tilføjede, at han ikke har nogen "ond vilje" over for Trump, men at republikanerens politiske taler "skaber splittelse."

- Det er ikke en udviklet sjæl for mig at se, så han kan ikke blive min præsident. Han kan ikke blive vores præsident, sagde han.

- Verden opfatter USA som et progressivt land, som fører an i forandring, sagde Beyonce og tilføjede:

- Jeg ønsker, at min datter skal vokse op og se en kvinde lede vores land.

I mens hævdede Trump i en tale til tilhængere i New Hampshire, at hans rival ønsker at "øge antallet af syriske flygtninge i USA med 550 procent."

- Hendes plan ville betyde generationer med terrorisme, ekstremisme og radikalisme, som ville blive spredt i vore skoler og samfund, sagde den republikanske præsidentkandidat.

Politiske iagttagere siger, at begge kandidater nu er mest indstillet på at få deres tilhængere til at gå til stemmeurnerne frem for bejle til de vælgere, som stadig er usikre.

Den gratis koncert var et led i en række events, som Clintons kampagneledere havde planlagt for at opmuntre til stor valgdeltagelse.

Der er allerede blevet afgivet 37 millioner stemmer, inden valgdagen tirsdag den 8. november.

/ritzau/Reuters

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress