Af Maja Grønholdt Jensen - 31/10-15 08:45

Ny aftale skal begrænse  flygtningestrømmen fra Østrig til TysklandNy aftale skal begrænse flygtningestrømmen fra Østrig til Tyskland

Fem såkaldte hotspots skal begrænse antallet af flygtninge, der krydser grænsen fra Østrig til Tyskland.

storybild

(Billede: Darko Bandic)

I et forsøg på at få et bedre overblik, færre flygtninge og mere kontrol langs grænsen er Østrig og Tyskland blevet enige om en aftale, der skal sætte en stopper for den konstante strøm af mennesker, som krydser landegrænsen hver dag.

De to lande har fredag aftalt, at der skal oprettes fem såkaldte hotspots - altså særlige grænseovergange, hvor flygtninge og migranter vil kunne passere, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

LÆS OGSÅ: Zornig om menneskesmugling: Politiet stoppede mig ikke

Håbet er at få bremset en del af strømmen og få mere kontrol over situationen i området.

- Vi har et mål om at få en mere ordentlig procedure, siger en talskvinde for det tyske indenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet AFP. Hun tilføjer, at aftalen træder i kraft med det samme.

LÆS OGSÅ: Lisbeth Zornig er sigtet for menneskesmugling

Aftalen omfatter fem hotspots langs den 800 kilometer lange grænse mellem de to lande.

Myndighederne i den tyske delstat Bayern har længe været utilfredse med, at der var dårligt koordineret samarbejde med Østrig i forbindelse med håndteringen af de tusindvis af flygtninge, der hver dag er stimlet sammen ved grænsen den seneste tid.

Samarbejdsproblemerne har gjort det vanskeligt at hjælpe de mange mennesker, der håber på at kunne få asyl i Tyskland, skriver BBC.

En bayersk politiker har ifølge BBC forklaret, at den nye aftale mellem Østrig og Tyskland vil betyde, at kun 50 flygtninge og migranter vil kunne krydse grænsen i timen ved hver af de fem overgange.

Den tyske indenrigsminister, Thomas de Maizière, har tidligere på ugen beskyldt Østrig for at transportere mennesker til den tyske grænse i ly af mørket og efterlade dem der. Det har en talsmand for det østrigske politi dog afvist.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Proppet flygtningebåd synker i oprørt hav

LÆS OGSÅ: Netmedie: Rusland stopper flygtninge på vej til Norge

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress