Af nani - 16/11-15 13:32; Opdateret: 16/11-15 14:40

Islamisk Stat truer lande i fly-koalitionenIslamisk Stat truer lande i fly-koalitionen

Lande, der deltager, vil lide samme skæbne som Frankrig, lyder det.

Her letter franske fly før luftangreb. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

Islamisk Stat (IS) advarer i ny video de lande, der deltager i luftangreb i Syrien. Landene risikerer at lide samme skæbne som Frankrig.

I fredags blev den franske hovedstad, Paris, ramt af en række skud- og selvmordsattentater, som dræbte 129 mennesker.

- Vi siger til de stater, der deltager i korsfarer-kampagnen, at ved Gud, så vil I med Guds vilje få en dag som Frankrigs, som da vi ramte Frankrig i dets center Paris, hedder det i videoen, der fortsætter:

- Vi sværger, at vi vil ramme Amerika i dets center, Washington, siger en mand i videoen, hvis ægthed ikke umiddelbart kan bekræftes.

Manden på videoen bærer militært tøj og turban. Han identificeres i en undertekst som al-Ghareeb fra Algeriet.

I videoen hedder det, at den er lavet af IS-militsfolk fra den irakiske provins Salahuddine nord for Bagdad, hovedstaden i Irak.

De lande, der foretager luftangreb i Syrien, er blandt andre USA, Frankrig, Rusland og en række arabiske lande.

Danmark har trukket sine F-16-jagere hjem fra området.

De var udstationeret i Kuwait, hvor de foretog angreb i Irak, ikke i Syrien.

Manden på videoen advarer også Europa om, at der er flere angreb på vej efter blodbadet i Paris.

- Jeg siger til de europæiske lande, at vi kommer, kommer med bombefælder og sprængstof, kommer med bombebælter og lyddæmpere (til skydevåben red.), og I kan ikke stoppe os, for i dag er vi meget stærkere end tidligere, siger den påståede algerier.

I videoen optræder desuden en mand, der identificeres som al-Karrar fra Irak. I en tilsyneladende henvisning til internationale forhandlinger om at standse krigen i Syrien, siger han til Frankrigs præsident, François Hollande:

- Vi har besluttet at forhandle med jer i skyttegrave og ikke på hoteller, siger han.

Truslen kommer, efter 116 brændstofbiler, som den militante bevægelse Islamisk Stat (IS) brugte i den østlige del af Syrien, er blevet bombet og ødelagt under et luftangreb.

Det fremgår af en erklæring, der er udsendt af det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon.

Ifølge oplysningerne blev de mange lastbiler ødelagt under et enkelt angreb søndag ved Albu Kamal, som er en IS-kontrolleret by i Deir Ezzor-provinsen.

Den ligger nær grænsen til Irak.

Islamisk Stat kontrollerer det meste af provinsen, som er rig på olie. IS kontrollerer også en del af byen Abu Kamal, hovedbyen i provinsen.

IS har i månedsvis forsøgt at få fuld kontrol med byen.

Der foreligger ikke umiddelbart oplysninger om, hvorvidt de mange brændstofbiler var tomme, eller om de eventuelt var fyldt med olie, som skulle sælges.

Søndag gennemførte koalitionsstyrker 10 luftangreb i det nordlige, det centrale og det østlige Syrien.

Det var blandt de højeste antal angreb på én dag i ugevis.

I erklæringen fra Pentagon hedder det også, at der søndag blev foretaget 13 luftangreb i Irak, hvor Islamisk Stat også har kontrol over landområder.

LÆS OGSÅ: OVERBLIK: Efterforskning af angreb i Paris

LÆS OGSÅ: 'Kærlig hilsen fra Paris' USA sender hilsen til Islamisk Stat på missilerne

LÆS OGSÅ: Fransk luftangreb på IS-fort i Syrien

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress