Af Lars Dinesen - 15/11-15 19:44

Fransk præsident vil have nødret i tre månederFransk præsident vil have nødret i tre måneder

En forlængelse af undtagelsestilstanden i mere end 12 dage kan kun ske gennem lovgivning.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/AP)

Frankrigs præsident, François Hollande, ønsker, at undtagelsestilstanden i Frankrig skal vare i tre måneder, siger politiske kilder i Paris til AFP.

En forlængelse af undtagelsestilstanden i mere end 12 dage kan kun ske gennem lovgivning, som er blevet vedtaget i parlamentet.

Hollande indførte undtagelsestilstand i Frankrig natten til lørdag. Det skete ganske kort efter, at mindst 129 mennesker fredag aften var blevet dræbt ved massakrer forskellige steder i Paris.

Islamisk Stat (IS) har erklæret, at de stod bag. Præsident Hollande har også identificeret IS som de ansvarlige for angrebene.

LÆS OGSÅ: Anklager i Paris: Tre af selvmordsbomberne var franske statsborgere

- Hollande har sagt til os, at han ønsker undtagelsestilstanden forlænget, så den varer i tre måneder, siger en parlamentskilde til AFP.

Paris skal fra den 30. november være ramme for FN's klimatopmøde COP21.

Foreløbig står Frankrig fast på at gennemføre den store internationale komsammen af præsidenter og premierministre.

- Det er på ingen måde under overvejelse at aflyse klimatopmødet, siger en diplomat til Reuters.

Kilderne siger, at sikkerheden omkring topmødet vil blive øget.

En højtstående russisk embedsmand siger søndag aften ifølge Reuters fra det igangværende G20-møde i Antalya i Tyrkiet, at alle G20-landenes ledere bakker op om den franske beslutning om at afholde COP21 som planlagt. Og at de alle har i sinde at dukke op i Paris.

LÆS OGSÅ: Billede ude: Her er manden, der efterlyses af fransk politi

De franske myndigheder har identificeret mindst to af de dræbte gerningsmænd fra angrebene fredag i Paris, som kostede 129 mennesker livet.

En gerningsmand kan stadig være på fri fod. Fransk politi efterlyser ifølge AFP vidner i forbindelse med en eftersøgning af den belgisk fødte Abdeslam Salah. Myndighederne siger, at han er farlig.

LÆS OGSÅ: Liget af endnu en gerningsmand fra Paris er identificeret

De belgiske myndigheder har tilbageholdt syv personer, som afhøres i forbindelse med angrebene.

To biler, som blev anvendt af angriberne, var lejet i Belgien i begyndelsen af ugen.

- Øjensynligt er der to franske statsborgere, som boede i Bruxelles, blandt de angribere, som døde på stedet, siger anklagemyndighedens kontor i en erklæring.


LÆS OGSÅ: USA og Frankrig enige om tiltag mod Islamisk Stat

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress