Af - 13/10-15 13:48

VOLDSOMME BILLEDER: Forældre frigiver skræmmende video - her kører deres børn i dødenVOLDSOMME BILLEDER: Forældre frigiver skræmmende video - her kører deres børn i døden

ADVARSEL: STØDENDE BILLEDER. Forældre frigiver voldsom video af deres sønner, der kører i døden.

En video af to unge mænd, der kører galt, er blevet frigivet – af mændenes forældre.

Det skriver The Mirror.

De to mænd døde af ulykken, og deres forældre håber, at den skræmmende video, der optager det hele fra start til slut, vil få andre unge til ikke at begå samme fejl.

Michael Owen og Kyle Careford, fra Sussex i England, var påvirkede af narkotika, da de kørte hasarderet gennem Crowborough i Sussex. Til sidst gik deres vanvidskørsel galt, og de kørte ind i en mur og døde på stedet.

LÆS OGSÅ: Teenager advarer med billede: Det her gør en pille ved kroppen

Mens de to – med bragende musik i baggrunden – når op på 145 km/t i deres Renault Clio, filmer den ene turen. I videoen griner og synger de med, og filmer flere gange speedomeret.

Men flere gange i videoen hører man dog Michael Owen, der var far til et barn, forsøge at få sin ven til at sænke farten.

- Sæt farten ned, sæt farten, siger Michael Owen, der filmer det hele undervejs.

Kort efter lyder der et brag og alt bliver sort. Bilen er kørt ind i en mur og man hører skramlen, der tyder på at være fra bilen, mens den flere gange ruller rundt.

LÆS OGSÅ: TV: Familiefar filmer ufattelig eksplosion

Herefter høres en kvindelig stemme, der spørger: Kan I høre mig? Er der nogen i live?

Den voldsomme video er frigivet af politiet i Sussex med tilladelse fra Michael Owen og Kyle Carefords forældre.

- Hvis det her kan stoppe én person fra at lave den samme fejl, så er der sket noget godt ved at vise denne video. Jeg håber, at unge bilister overvejer, hvor meget ødelæggelse det skaber for familien og de elskede, der bliver efterladt, siger den ene af mødrene til The Mirror.

LÆS OGSÅ: TV: Brutal video der viser mænd surfe på hvalhaj får voldsom kritik

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress