Af - 18/06-16 09:15; Opdateret: 18/06-16 10:21

Maddie-sagen: Pædofil radio-stjerne under mistankeMaddie-sagen: Pædofil radio-stjerne under mistanke

Mysteriet om Maddies forsvinden tager nu en overraskende drejning

storybild

Kate McCann med et billede af sin mistede datter Madeleine i baggrunden REUTERS/Chris Helgren (Billede: Scanpix/Chris Helgren )

Sagen om Madeleine McCann der som tre-årig forsvandt fra en lejlighed i Praia da Luz i Portugal i maj 2007, vil tilsyneladende bare ikke dø.

Nu inddrager engelske medier den afdøde og tidligere radiostjerne Sir Clement Freud i sagen.

Tirsdag stod flere ofre nemlig frem i en TV-dokumentar og afslørede, at den kendte radiovært, tidligere parlamentsmedlem og barnebarn til selveste psykoanlytiker Siegmund Freud, i årtier har stået bag seksuelt misbrug og voldtægter.

LÆS OGSÅ: Britisk politi: 'Vi ved hvem der tog Maddie'

Og Clement Freud er ifølge de engelske medier interessant i Maddie-sagen, idet efterforskerne på sagen har fundet ud af, at han på det tidspunkt hvor pigen forsvandt fra lejligheden, havde en ferielejlighed ikke langt derfra.

McCann-familien skulle være blevet 'forfærdede' over de nye oplysninger ifølge de enegelske medier, idet Sir Freud viste stor interesse for sagen.

Han tog personlig kontakt til familien i tiden efter Madeleines forsvinden og holdt kontakt til dem per telefon og mail i tiden efter. Derudover kom han i familien hjem to gange efter pigens forsvinden.

LÆS OGSÅ: Efterforsker: 'Sådan døde Maddie'

Hans familie har dog sagt, at Freud ikke var i Portugal på tidspunktet for Madeleines forsvinden , og at de ikke er blevet kontaktet af politiet.

Freuds enke siger om sagen til Daily Telepraph:

- Det her en meget trist dag for mig. Jeg var gift med Clement gennem 58 år og jeg elskede ham højt. Jeg er chokeret, dybt bedrøvet og virkelig ked af hvad der er sket med disse kvinder. Jeg håber nu, de må finde noget fred.

LÆS OGSÅ: Maddie-betjente skal afhøre tysk børnemorder

Det er dermed uvist præcis hvad hans rolle har været i Maddie-sagen, men sikkert er det at alene mistanken om hans indblanding nu får ham føjes til den efterhånden meget lange række af teorier om mulige gerningsmænd i Maddie-sagen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress