Af - 31/05-15 09:48

Tre personer angreb hundeejer: Sådan reddede Lucas hans livTre personer angreb hundeejer: Sådan reddede Lucas hans liv

Et heldigt tryk på en knap reddede formentlig Todd Fraziers liv.

storybild

Hunden Lucas - her med sin ejer, der kunne være død, hvis ikke det var for hundens hurtige reaktion. (Billede: Hancock County Sheriff's Office)

Politihunden Lucas fik et par løse tænder og en skulder, der gik af led. Men den hyldes nu som en sand helt, der - ifølge politiet selv - formentlig reddede en betjents liv.

Todd Frazier var på arbejde, da han kom kørende på en øde strækning nær Pearlington, Mississippi, i mandags. Han undrede sig, da han så en blå bil på en holdeplads og besluttede sig for at undersøge sagen nærmere. I bilen sad en person uden at røre sig, men da han nærmede sig den blå bil til fods, blev han angrebet af to andre mænd.

- To personer overraskede Frazier og et sammenstød fandt sted, siger den lokale sheriff Ricky Adam til ABC News.

- Én skar ham henover panden med et barberblad, en holdt ham fast med halsgreb og en tredje tog ham om benene for at hive ham med ind i skoven, fortsætter han.

LÆS OGSÅ: Politihund fandt pizzatyv gemt blandt frakker

LÆS OGSÅ: God dreng! Kinto fangede tyv efter 10 kilometer

Heldigvis lykkedes det betjenten at få en fri arm. Han brugte den ikke til at sætte sig til modværge, men til at åbne bilens bagagerum, og så skiftede styrkeforholdet. Ud af bilen sprang den belgiske hyrdehund Lucas, som straks kom sin ejer til undsætning ved at gå i kødet på overfaldsmændene, der skyndte sig at flygte ind i bilen.

Da de kørte væk, hang Lucas stadig med kæberne plantet om benet på den ene.

- Frazier er en god betjent, og han tager sit job seriøst. Han er også en glimrende hundetræner - han har selv trænet Lucas, forklarer Ricky Adam.

Man ved endnu ikke, hvem overfaldsmændene er, og motivet er ukendt. Men én ting ligger fast, siger Adam: Lucas reddede med stor sandsynlighed sin ejers liv.

LÆS OGSÅ: Cooper er Danmarks bedste politihund

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress