Af - 23/06-16 07:54; Opdateret: 24/06-16 08:31

To grunde til at håbe på Brexit og to grunde til at frygte detTo grunde til at håbe på Brexit og to grunde til at frygte det

Det bliver billigere at have boliglån, men Danmark kan miste tusindvis af arbejdspladser, hvis briterne i dag giver giver EU-samarbejdet fingeren.

storybild

(Billede: Geoff Caddick)

Når briterne i dag siger ja eller nej til at blive i EU, bør du som dansker følge godt med. For der kan blive tale om mærkbare fordele eller ulemper for dig.

Mange økonomer spår, at et EU-farvel vil kaste Storbritannien ud i et finansielt kaos, som vil ramme Danmark, der sælger varer til briterne for omkring 40 milliarder om året. Det kan betyde, at 13.000 danskere i løbet af de kommende år vil miste deres job. Ifølge cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Erik Bjørsted, er især fødevareproducenter sårbare.

Anderledes positivt vil Brexit være for danske boligejere, der kan få flere penge mellem hænderne.

LÆS OGSÅ: Danske aviser trygler briterne om at blive i EU



- Hvis briterne vælger at stemme sig ud af EU, vil der komme et spekulativt pres på den danske krone. Det vil betyde, at nationalbanken sandsynligvis vil lave en rentenedsættelse, så det bliver billigere at optage lån, siger økonom i investeringsbanken Nordnet, Per Hansen.

- Hvis der er en gruppe, som midt i al den her tumult kan siges at få noget ud af Brexit, så er det husejerne, fortsætter han.

Shoppeglade danskere vil også lukrere på et britisk EU-exit.

LÆS OGSÅ: EL er alene om brexit-støtte på Europas venstrefløj

- Det britiske pund ventes at falde, hvis Brexit bliver en realitet. Det betyder, at de varer, vi køber fra Storbritannien, bliver billigere, siger Erik Bjørsted.

En analyse fra Tænketanken Europa peger på, at det kan komme til at blive meget dyrere at være dansk studerende i England og cheføkonomen i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er ikke i tvivl om, hvad Dansk økonomi som helhed bør håbe på i dag.

LÆS OGSÅ: EU-ekspert tror på ny britisk afstemning efter et nej

- Fra et overordnet perspektiv vil Brexit give negative konsekvenser for dansk økonomi, siger Erik Bjørsted.


Følg med live her:


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress