Af - 16/11-15 21:49

Intens menneskejagt på verdens mest eftersøgte mandIntens menneskejagt på verdens mest eftersøgte mand

Salah Abdeslam er stadig på fri fod trods en heftig jagt på den formodede terrorist.

storybild

(Billede: Polfoto)

Hvor er Salah Abdeslam?

Det spørgsmål bliver lige nu søgt besvaret i en sådan grad, at den 26-årige franskmand, der er en af de hovedmistænkte bag weekendens attentater i Paris, lige nu omtales som verdens mest eftersøgte.

Mandag slog en storstilet aktion fejl i eftersøgningen af manden, da belgisk politi gennemførte ransagninger i den indvandrertunge kommune Molenbeek i det vestlige Bruxelles.

LÆS OGSÅ: To anholdte i Bruxelles er blevet sigtet for terror

Politiet kørte i området med et pansret køretøj monteret med udendørs højttalere, hvorefter de opfordrede en person i en bygning om at vise sine hænder synligt frem i vinduet, mens naboer blev bedt om at blive inden døre. Men Salah Abdeslam blev ikke fundet ved aktionen, som endte uden anholdelser.

Jagten på Salah Abdeslam skyldes en Volkswagen Polo, der blev fundet uden for spillestedet Le Bataclan, hvor det blodigste angreb fandt sted og 89 personer blev koldblodigt myrdet. Bilen er lejet i Salah Abdeslams navn.

Jagten på den 26-årige, hvis ene bror, Brahim Abdeslam, sprængte sig selv i luften under terrorangrebet, har ført myndighedernes søgelys ind i Belgien.

LÆS OGSÅ: Det ved vi om gerningsmændene bag terror i Paris

Det skyldes formentlig, at franskmanden er født i Bruxelles, ligesom at politi - uvidende om hans formodentlige gerning - stoppede den formodede terrorist ved den fransk-belgiske grænse lørdag morgen efter nattens angreb i Paris.

Men efter at have tjekket id på ham og hans to medrejsende, fik han lov at fortsætte. Derfor fortsætter eftersøgningen af Salah Abdeslam, der betegnes som farlig.

LÆS OGSÅ: Medier: Her er hjernen bag terrorangrebet i Paris

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress