Af Agnete Finnemann Scheel - 06/12-15 09:40

Græsk parlament strammer livremmen i 2016-budgetGræsk parlament strammer livremmen i 2016-budget

Der skal kradses mere ind i skat og spares på blandt andet pensionsområdet, viser græsk finanslov.

storybild

Grækenlands økonomiske krise (Billede: Polfoto/Unger Anthon)

Det græske parlament har tidligt natten til søndag vedtaget landets finanslov for 2016.

Budgettet indeholder besparelser på knap seks milliarder euro - 45 milliarder kroner - og omkring to milliarder euro højere skatteindtægter.

Målet med husholdningsbudgettet for den græske stat er at tilfredsstille de internationale kreditorer, som har lovet at låne penge til det gældsplagede land, hvis grækerne til gengæld gennemfører en række reformer.

LÆS OGSÅ: IMF: Redningsplan for Grækenland nytter ikke noget

I finansloven er der besparelser for i alt 5,7 milliarder euro. 1,8 milliarder euro stammer fra pensioner og 500 millioner fra forsvaret.

Den venstreorienterede regering med premierminister Alexis Tsipras i spidsen er under hårdt pres for at levere de krævede reformer, mens den samtidig skal tage hensyn til en befolkning, der er godt og grundigt træt af nedskæringer.

- Dette budget er en vanskelig opgave for en regering, der gerne vil efterlade et aftryk med social retfærdighed, siger Tsipras i parlamentet.

Budgettet blev vedtaget med en snæver margin. 153 stemte for og 145 imod. To parlamentsmedlemmer var fraværende.

LÆS OGSÅ: Tyskland presser Gækenland: Sådan ser kravene ud

Tsipras understreger, at der for første gang i fem år er afsat en anelse flere penge til hospitaler, social velfærd og jobskabelse, og at det sker inden for rammerne af aftalen med kreditorerne.

Regeringen skønner, at der næste år vil være et budgetunderskud på 2,1 procent af bruttonationalproduktet mod 0,2 procent i år.

Repræsentanter for landene i eurozonen, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond ankommer mandag til Grækenland, hvor de genoptager samtaler om blandt andet reformer af pensions- og skattesystemet.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress