Af Ritzau - 23/10-16 11:58

Spanske socialister ventes at afslutte regeringskriseSpanske socialister ventes at afslutte regeringskrise

Medlemmer af Socialistpartiet afgør, hvorvidt de skal undlade at blokere for en konservativ regering.

storybild

Tilhængere af Spaniens Socialistparti råber slogans og protesterer uden for deres partihovedkvarter, efter at ledende partimedlemmer har lagt op til en kursændring, som vil tillade de konservative at danne en ny spansk regering efter 10 måneder med regeringskrise. (Billede: Reuters/Andrea Comas)

Spaniens socialister ventes søndag at bane vej for, at det konservative PP-parti kan blive taget i ed til en anden regeringsperiode, hvormed landets ti måneder lange regeringskrise vil blive afsluttet.

Den politiske krise, der er uden fortilfælde i det moderne Spanien, har medført politisk handlingslammelse i parlamentet og landets andre politiske institutioner. Desuden har krisen skadet den spanske økonomi.

Over 250 medlemmer af Socialistpartiet mødes for at drøfte, hvorvidt de skal afholde sig fra at stemme ved en ny tillidsafstemning i parlamentet i næste uge.

Hvis de ikke stemmer, vil den fungerende konservative premierminister, Mariano Rajoy, kunne indlede en anden regeringsperiode.

Lederen af de spanske socialister, Pedro Sanchez, gik af tidligere i denne måned, hvilket har banet vej for et tøbrud i parlamentet.

Sanchez trak sig, efter at en stor del af omkring 300 medlemmer af hans parti ved et møde i Madrid gik imod hans linje.

Sanchez havde stået fast og blokeret for en ny regering under ledelse af det konservative PP-parti, der ved valgene har fået flest stemmer, uden at det dog har fået et klart flertal i parlamentet.

Rajoy har på grund af den spegede sammensætning i parlamentet været tvunget til at forhandle om at danne en mindretalsregering. Den blev dog ikke godkendt i parlamentet i september.

Socialisterne har imidlertid været præget af tiltagende splittelse i de seneste måneder.

Modstanderne af Sanchez ønsker, at socialisterne skal bruge deres 85 mandater i parlamentet til at løse op for den fastlåste politiske situation og tillade, at Rajoy danner regering.

De socialistiske parlamentarikere skal ikke stemme for en konservativ regering men blot undlade at stemme ved tillidsafstemningen, lyder det fra Sanchez-modstanderne.

/ritzau/Reuters

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress