Af - 01/08-15 20:52; Opdateret: 01/08-15 22:03

Chok: Cecils bror passede livstruede løveunger - nu er han også dræbtChok: Cecils bror passede livstruede løveunger - nu er han også dræbt

Den dræbte han-løves unger fik beskyttelse fra deres farbror, men han er også slået ihjel, lyder det nu.

Bildstrecke im Grossformat »

OPDATERING: Der er nu modstridende meldinger løbet ind fra et par feltforskere, som fortæller, at Jericho - Cecils bror - ser ud til at leve til trods for at medier verden over har berettet det modsatte her til aften.

- Vi kan se, at han ser ud til at være i live og at have det godt, siger Brent Stapelkamp til nyhedsbureauet Reuters.

Zimbabwes Arbejdsgruppe for Fredning, ZCTF, oplyser ellers på Facebook, at Jericho er skudt og død.

- Det er med stor afsky og sorg, at vi netop er blevet informeret om, at Jericho, Cecils bror, blev dræbt klokken 16 i dag, oplyser arbejdsgruppen på Facebook.
---------------------------------------------------------------------------------------------------

Seks løveunger er nu i livsfare efter, at de ikke længere har beskyttelse fra hverken deres far eller farbror.

Efter at den yndede han-løve Cecil blev dræbt af en amerikansk tandlæge og storvildtjæger, var der frygt for, at Cecils seks unger ville lide en hurtig død fra den døde løves rivaler.

Heldigvis berettede et hold fra Oxford Universitets enhed for beskyttelse af dyreliv, der har studeret Cecil, inden han blev skudt, at farbroren, Jericho, tog over. Men Jericho er også dræbt nu, skriver Daily Mail.

LÆS OGSÅ: Zimbabwe strammer jagtregler efter drab på populær løve

LÆS OGSÅ: Dansk zoodirektør: Der er ikke noget galt i at skyde løver i Afrika

- Den naturlige lov i et løvesamfund er, at når en han dør, og hans styre bliver overtaget af de nye hanner, så dræber de deres forgængeres unger, fortalte projektleder David Macdonald til Daily Mail i går.

Et bestyrelsesmedlem for Zimbabwe Conservation Task Force, Johnny Rodrigues, fortalte til det engelske medie, at ungernes farbror, Jericho, havde taget affære efter at ungerne pludselig stod uden beskyttelse.

- Alt er fint. Jericho har overtaget, og alle unger er i sikkerhed, lød det i går, hvor bestyrelsesmedlemmet optimistisk forklarede, at hvis rivaler ønskede at slå de små ihjel, så ville det være sket allerede.

LÆS OGSÅ: Tandlæges drab på berømt løve bliver nu en sag i USA

LÆS OGSÅ: Skød og halshuggede berømt løve - nu er han hadet af alle

Den situation har nu ændret sig væsentligt.

Ifølge Daily Mail er Jericho nu blevet dræbt af krybskytter.

- Vi er absolut sønderknust. Vi har ikke yderligere detaljer, lyder det i dag fra Johnny Rodrigues

LÆS OGSÅ: Betalte 370.000 kroner for at halshugge berømt løve

Tandlægen Walter Palmer har indrømmet, at det var ham, der skød og dræbte Cecil. Dog har han forklaret, at han troede at de nødvendige tilladelser var på plads inden, han affyrede sit gevær.



Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress