Af - 14/09-15 07:32

Lærer: Derfor bør du kun gå i skole fire dage om ugenLærer: Derfor bør du kun gå i skole fire dage om ugen

En britisk lærerinde kommer med et bud på, hvorfor elever burde holde weekend fra om fredagen.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/AP)

En tidligere lærer fra Storbritannien har et bud på, hvordan man kunne omdanne skolesystemet til det bedre.

Ifølge hende er der mange fordele ved, at elever og lærere går på weekend allerede torsdag eftermiddag.

Det skriver The Guardian.

Britiske Lucy Rycroft-Smith er tidligere matematiklærer og lufter i en artikel i britiske The Guardian en idé om, hvordan man kunne ændre skoleugen. Og samtidig få mere ud af det, rent læringsmæssigt.

Den britiske lærerinde henviser til et studie fra i sommer, hvor forskerne fandt frem til, at en skoleuge på bare fire dage gav bedre akademiske resultater.

Den videnskabelige studie blev udført i samarbejde imellem de amerikanske universiteter i henholdvis Montana State og Georgia State. Forskerne så på, hvordan elever i fjerde og femte klasse blev påvirket af en uge på bare fire dag.

LÆS OGSÅ: Denne lærer er kommet for sent til time 111 gange

Videnskabsfolkene målte på, hvordan elevernes egenskaber inden for matematik og læsning udviklede sig under forsøget, hvor man fjernede en dag fra ugeskemaet og fordelte undervisningstimerne ud på de andre fire ugedage. Lærernes arbejdstid, og løn, forblev den samme.

Skolerne, hvor forsøgene blev udført, indførte egentlig den kortere uge for at spare penge, men resultatet blev faktisk en forbedring af elevernes resultater. Det havde man ikke forventet.

Forskeren, Mary Beth Walker, blev forbløffet.

LÆS OGSÅ: Hver femte folkeskolelærer har ikke en læreruddannelse

- Vi troede, at især for de yngre børn i grundskolen, ville en kortere skoleuge skade deres akademiske præstationer, fordi deres koncentrationsevne ikke holder i særlig lang tid, siger hun og fortsætter:

LÆS OGSÅ: TV: Sej menneskelignende robot rykker ind på dansk skole

- Vi troede også, at en længere weekend ville give dem en større anledning til at glemme det, de havde lært, siger forskeren.

Resultatet var dog ikke til at overse. Ungerne fik nemlig i gennemsnit syv procent højere karakterer i matematik. I læsning så man også en fremgang, men den viste sig ikke at være videnskabelige signifikant.

Forskeren skyder på, at grunden til de bedre resultater kan være, at eleverne går glip af færre timer, da man kan lægge tider hos læge og tandlæge om fredagen eller mandagen, når man alligevel har fri.

LÆS OGSÅ: Stangstiv elev skriver pinlig e-mail til sin lærer: Får overraskende svar

Desuden vurderer forskerne, at lærerne i skolen kan bruge andre metoder til at undervise eleverne, end det kan lade sig gøre på en uge med fem skoledage.

Den britiske lærinde, Lucy Rycroft-Smith, ser potentialet i, at eleverne ikke skal vælge imellem at passe lektierne eller pleje fritidsaktiviteter såsom sport. Imens kan lærerne udvikle sig fagligt med hinanden, på en dag, hvor de ikke har kontakt med eleverne.

LÆS OGSÅ: Derfor skal du høre musik, når du er på arbejde

LÆS OGSÅ: TV: Lærerinden får frygtelig diagnose: Se elevernes rørende hyldest til hende

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress