Af - 17/04-16 19:49

TV: Skolelærer fyret efter hun vandt twerk-konkurrenceTV: Skolelærer fyret efter hun vandt twerk-konkurrence

24-årig kvinde slog sig løs på sin ferie, men så gik en mobiloptagelse af hendes frække dans viralt.

NB: Videoen er ikke for de mindste. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

Den mexicanske lærerinde Carla Clarissa er blevet et stort samtaleemne i sit hjemland, efter en twerk-video har kostet hende sit arbejde.

Den 24-årige kvinde var på ferie med nogle venner, da hun lod sig overtale til at stille op i en twerk-konkurrence.

Som man kan se i videoen over artiklen gav hun den god gas, og hun endte da også med at vinde konkurrencen og en pengepræmie på godt 1.700 kroner.

LÆS OGSÅ: Twerk Queen: - Stop med at sende mig 'dick pics'

Men da hun kom hjem fra ferie måtte hun sande, at videoen var blevet spredt på internettet og havnet hos adskillige forældre til børn på den prestigefyldte privatskole Cumbre del Noroeste Institute, hvor hun arbejdede.

Efter pres fra skolen og vrede forældre valgte hun at sige sit job op, men nu går debatten om, hvorvidt videoen i virkeligheden er slem nok til at det skulle koste hende jobbet.

Carla Clarissa er ikke selv i tvivl om, at hun er blevet uretfærdigt behandlet.

LÆS OGSÅ: TV: Ny dansk musikvideo oser af sex - går de over stregen?

- Det var en dansekonkurrence, og sådan noget definerer mig ikke som menneske. Det skete i min fritid, og vi lever i det 21. århundrede, siger hun ifølge Daily Mail.

- Der er ikke noget farligt ved det, jeg er ikke nøgen, jeg dyrker ikke sex eller tager stoffer eller udviser mangel på respekt for nogen, siger Carla Clarissa.

På sociale medier er flertallet ifølge Daily Mail enige med hovedpersonen, og nogle af forældrene til elever på skolen taler også hendes sag.

Det er imidlertid ikke kommet på tale at genansætte hende.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress