Af - 09/04-15 16:46

NASA-forsker: Vi finder liv i rummet inden for 20 årNASA-forsker: Vi finder liv i rummet inden for 20 år

Om ti år vil der være stærke indikationer på liv i rummet, og inden for 20 til 30 år vil vi have endegyldige beviser, lyder det fra NASA-forsker.

storybild

(Billede: Polfoto/Peter Komka/Arkiv)

De fleste af os vil sandsynligvis have mulighed for at se med, når man finder liv i det ydre rum. I hvert fald hvis det står til en forsker hos NASA, der forudser, at en af menneskehedens største opdagelser vil kunne finde sted inden for en overskuelig fremtid.

- Jeg tror, at vi vil have stærke indikationer på liv i rummet inden for et årti, og jeg tror, at vi vil have endegyldige beviser inden for 20 til 30 år, lyder det fra Ellen Stofan, der er ledende forsker hos NASA.

Det skriver The Independent.

Hun var tirsdag sammen med en række andre forskere samlet til en paneldebat i NASA’s hovedkvarter, hvor de blandt andet diskuterede mulighederne for at finde andre beboelige planeter end vores egen.

LÆS OGSÅ: 50 års-jubilæum for historisk okse-sandwich

Grunden til, at rumforskere måske snart vil finde liv i rummet, er blandt andet, at vi stort set ikke behøver at forlade vores solsystem for at finde det. Ifølge NASA skal vi i hvert fald ikke længere væk end Mælkevejen.

- Jeg tror, vi er en generation fra at finde noget i vores eget solsystem, hvad enten det er på en frossen måne eller på Mars, og vi er en generation fra at finde noget på en planet, der kredser om en af de nærliggende stjerner, siger John Grunsfeld , der er adminstrator i NASA.

Inden for vores eget solsystem er der flere måner, der kunne rumme en form for liv. Det gælder blandt andet to af Jupiters og en af Saturns. Fælles for dem er, at de indeholder vand, hvilket var baggrunden for, at panelet diskuterede liv i rummet.

LÆS OGSÅ: TV: Rumfly letter trods problemer med affyringsrampen

Derfor omhandlede debatten hovedsagligt også mulighederne for at finde liv på planeter, der har forhold, som vil passe nogenlunde til et menneske. Sidste år var et panel også samlet for at diskutere stort set det samme, og her var konklusionen ifølge videnskab.dk også, at der vil gå højst 20 år.

Samme svar gav en række forskere sidste år til den amerikanske kongres, så efterhånden kan vi godt forvente, at der kommer et endegyldigt bevis. Ifølge Ellen Stofan er den hurtige udvikling af ny teknologi en vigtig faktor i søgningen.

- Vi ved, hvor vi skal kigge hen, og vi ved, hvordan vi skal gøre det. I de fleste tilfælde har vi teknologien, og vi er ved at implementere den, så jeg tror helt sikkert, at vi er på vej, siger hun.

LÆS OGSÅ: Dansk astronaut skal på rumrejse med berømt sopran



LÆS OGSÅ: Privat rumfærge forulykker i ørken: én pilot død, en anden er såret

LÆS OGSÅ: Viser billedet her, at der er liv på Mars?

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress