Af - 14/08-16 15:39; Opdateret: 14/08-16 17:33

Avis: Tyrkiet legaliserer sex med børnAvis: Tyrkiet legaliserer sex med børn

Forfatningsdomstolen i Tyrkiet godkender sex med børn. Børn betragtes ifølge domstolens afgørelse som seksuelt myndige, når de selv giver samtykke til sex.

storybild

Så længe børn under 15 år har givet deres samtykke til sex, er der ikke tale om seksuelt misbrug, lyder den kontroversielle afgørelse fra Tyrkiets forfatningsdomstol. (Billede: scanpix/arkiv)

Den tyrkiske forfatningsdomstol har stemt for at legalisere sex med børn under 15 år. Tidligere har det været ulovligt at have sex med personer under 15 år i Tyrkiet, men forfatningsdomstolen har afgjort, at der ikke er lovhjemmel til automatisk at karakterisere sex med personer under 15 år som ’seksuelt misbrug’.

Den kontroversielle afgørelse, som træder i kraft den 13. januar 2017, blev stemt igennem med dommerstemmerne syv mod seks. Det skete, efter en lavere retsinstans havde tolket loven således, at sex med 12-15-årige er lovligt, så længe den 12-15-årige har givet sit samtykke.

LÆS OGSÅ: Khader: Tyrkiet er ikke værdig til at forhandle EU-plads

Forfatningsdomstolen var enig med den lavere retsinstans og gik skridtet videre og afgjorde, at det ikke er alderen, men samtykket – uanset alder – der er afgørende. Det skriver Hürriet Daily News.

LÆS OGSÅ: Kristian Jensen vil besøge Tyrkiet uden dronningen

Forfatningsdomstolens afgørelse har vakt bestyrtelse blandt kvinde- og menneskeretsorganisationer, der frygter, at den åbner for omfattende seksuelt misbrug af børn samt øge antallet af barnebrude.

- At ophæve aldersgrænsen skaber store problemer. Det kommer til at betyde, at børn blive mere udsatte for seksuelle overgreb, og at flere piger bliver gift i en meget ung alder og ikke får noget uddannelse, siger advokat Nazan Morogu fra Istanbuls kvindeforbund og tilføjer, at barnebrude allerede i dag er et udbredt problem i Tyrkiet.

LÆS OGSÅ: Tyrkiet og Rusland går sammen om at bekæmpe IS og kurdere

Aktivister fra Turkey Federation of Women’s Association (TKDF) vil nu forsøge at få Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol til at tage sagen op.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress