08/11-15 11:37

80 procent har deltaget i historisk valg i Myanmar80 procent har deltaget i historisk valg i Myanmar

30 millioner stemmeberettigedes interesse for at deltage i valghandlingen i Myanmar har været overvældende.

storybild

(Billede: Polfoto)

Interessen for at deltage i søndagens historiske valg i Myanmar har været massiv. Folk er strømmet til valgstederne, indtil de lukkede søndag eftermiddag, oplyser en leder af valghandlingen til nyhedsbureauet AFP.

Valgsteder i hele landet lukkede klokken 16.00 lokal tid (10.30 dansk tid) oplyser vicedirektør Thamnt Zin Aung fra Den Forenede Valgkommission og tilføjer, at de første optællinger tyder på en valgdeltagelse på omkring 80 procent.

LÆS OGSÅ: Retssag om turistdrab på thailandsk dykkerø er begyndt

Valghandlingen er ifølge nyhedsbureauet Reuters foregået stille og roligt uden rapporter om voldsudøvelse under den første frie afstemning i landet i 25 år.

Valget er det hidtil største skridt på Myanmars vej fra diktatur til demokrati.

Oppositionsleder Aung San Suu Kyis parti ventes at få flertallet af de kryds, som er sat af den del af de 30 millioner stemmeberettigede, der har deltaget i valghandlingen. Tusindvis af kandidater stillede op til parlamentet og regionalforsamlingerne i landet.

LÆS OGSÅ: Bådflygtninge kommer også fra Pakistan

LÆS OGSÅ: 1000 flygtninge reddet fra drivende både ved Indonesien

LÆS OGSÅ: Massegrav med bådflygtninge afdækket i Thailand

LÆS OGSÅ: Mindst 21 meldes omkommet efter færgeforlis ved Myanmar

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress