Af Lars Sejr - 04/07-15 13:37

Enhedslisten i Athen: Stemningen er stille og roligEnhedslisten i Athen: Stemningen er stille og rolig

En dansk politiker er i disse dage i Athen, og han oplever en afslappet stemning forud for søndagens valg.

storybild

Nikolaj Villumsen (Billede: Polfoto/arkiv)

Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten er i Grækenlands hovedstad, Athen, for at støtte et græsk nej til søndagens folkeafstemning.

Han fortæller til Ritzau, at på trods af den alvorlige situation, som Grækenland befinder sig i, så er stemningen blandt grækerne god.

- Stemningen er meget stille og rolig. Den aktuelle situation i Grækenland er slet ikke så kaotisk som medierne giver udtryk for, fortæller Villumsen.

På grund af landets økonomiske krise, har grækerne kun mulighed for at hæve 60 Euro, svarende til 450 danske kroner, om dagen fra deres bankkontoer, men ifølge Villumsen så tager grækerne også hævebegrænsningen med sindsro.

- Medierne tegner et billede af, at grækerne står i lange køer foran bankerne for at få deres penge ud, men sådan er det ikke hernede. Jeg er gået forbi adskillige hæveautomater, hvor der ikke stod en eneste person, fortæller han.

Villumsen deltog fredag i en stor nej-demonstration på Syntagma-pladsen i Athen, og også her var stemningen ifølge Enhedsliste-politikeren afslappet.

- Grækerne som deltog i demonstrationen grinte højlydt af det store mediehysteri, fortæller han.

Men der var også alvor at spore til den store demonstration, som mange tusinde mennesker deltog i.

- Demonstranterne var vrede, for de føler at EU forsøger at presse dem til noget, de ikke har lyst til. Grækerne vil have lov til selv at træffe beslutninger om landets fremtid, uden at Bruxelles skal blande sig.

Mens nej-sigerne afholdt demonstration på Syntagma-pladsen, blev der også fredag afholdt en demonstration for ja-sigerne.

Ifølge Enhedslistens Nikolaj Villumsen, har det græske politi oplyst, at der til nej-sigernes demonstration var 130.000 deltagere, mens der til ja-sigernes demonstration var cirka 13.000.

Ifølge de foreløbige prognoser forud for afstemningen søndag, bliver det meget tæt.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress