Af - 23/08-15 23:02

FN: Danmark skal hente afghansk agent tilbage, som er uberettiget udvistFN: Danmark skal hente afghansk agent tilbage, som er uberettiget udvist

Danmark er på kant med menneskerettighederne i en sag om asyl til en narkoagent fra Afghanistan.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/AP/Rahmat gul)

Danmark overtrådte menneskerettighederne, da Flygtningenævnet i 2014 afviste at give asyl til en tidligere afghansk narkoagent, vurderer FN’s Menneskerettighedskomité. Det skriver Politiken mandag.

Ifølge den tidligere narkoagent M’s advokat, Helge Nørrung, er der tale om en af de hidtil mest alvorlige sager om en afvist asylansøger. M er lige nu i fare for tortur og drab – og har været det, siden han i marts 2014 blev deporteret fra Danmark til Afghanistan efter afslag på asyl, påpeger advokaten.

Afghaneren arbejdede i flere år som hemmelig agent for blandt andet Det Afghanske Narkotika Politi (CNPA), hvor han var med til at arrestere to narkobaroner fra Taleban. Efter missionens afslutning blev M’s identitet røbet, og Taleban begyndte at forfølge ham.

- Det her er nok den mest utrolige flygtningesag, jeg nogensinde har set. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at man kunne afvise hans asylansøgning, siger Helge Nørrung til Politiken.

LÆS OGSÅ: Ny sommerstigning i asyltal

Inden M flygtede fra Afghanistan til Danmark, blev han ifølge advokaten forsøgt bortført, hans bror blev kidnappet og dræbt, og M modtog flere trusselsbreve og opkald.

M fortæller til Politiken, at truslerne er fortsat, efter at han er blevet sendt tilbage til Afghanistan, hvor han i dag lever i skjul.

- Jeg får trusselsopkald og breve ugentligt. Jeg er konstant bange for at dø, siger han over en skrattende telefonlinje fra Afghanistan til Politiken.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Asylcenter overmalet med nazitegn

På trods af at Flygtningenævnet i 2013 anerkendte M’s arbejde med CNPA og ikke kunne modbevise, at han havde været med til fælde narkobaronerne fra Taleban, mente nævnet alligevel ikke, at der var nogen risiko ved at sende ham tilbage til hans hjemland. Nævnet lagde i afgørelsen særlig vægt på, at de vurderede, at han havde opholdt sig problemfrit i Kabul i en periode før sin flugt.

Den afgørelse har FN’s Menneskerettighedskomité nu fejet af bordet som værende i strid med menneskerettighedskonventionens artikel 7 og anmoder i en afgørelse fra 4. august 2015 Danmark om at hente asylansøgeren tilbage, betale ham økonomisk kompensation og sikre, at lignende situationer ikke sker i fremtiden, skriver Politiken.

LÆS OGSÅ: Dansker snører Støjberg i engelsk avis: Søg asyl i Danmark

LÆS OGSÅ: Danmark går enegang med annoncer til flygtninge

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress