Af - 15/07-16 20:06; Opdateret: 15/07-16 21:25

Pernille i Nice: - Vi forstod ikke, hvorfor folk blev ved med at ringe påPernille i Nice: - Vi forstod ikke, hvorfor folk blev ved med at ringe på

Pernille og veninderne var netop kommet hjem fra Promenade des Anglais, da folk begyndte at ringe på og larme i opgangen.

Bildstrecke im Grossformat »

28-årige Pernille Marie Louise Ulriksen og fire veninder er på ferie i Nice, men i nat udviklede ferien sig dog langt mere dramatisk end ventet.

Venindeflokken havde set fyrværkeriet på Promenade des Anglais, og ville hjem forbi lejligheden for at få lidt mere tøj på, inden festlighederne skulle forsætte i byen.

- Der var mange mennekser i gaderne, og det var tydeligt at mærke, at det var en festdag for franskmændene, siger Pernille Marie Louise Ulriksen til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Lastbilen kørte lige mod 15-årige Alberte: Jeg så en mand der lå uden ben

De unge kvinder ankom til deres ferielejlighed et par minutter i halv 11. Ganske kort tid efter ringede de første på dørklokken.

- Folk ringer på af flere omgange. Vi troede først, at det bare var folk, der var ude og feste, som ville lave sjov, forklarer hun.

Men kort efter bankede det dog også på ruden.

- Vi bor på førstesal, og udenfor er der en terrasse, som kun folk i opgangen kan få adgang til. På terrassen står et fransk par,som prøver at kommunikere med os. Det er først, da kvinden skriver "emergency" og herefter "gunman", at det går op for os, at der er noget helt galt, forklarer Pernille Marie Louise Ulriksen, der heldigvis under hele episoden har befundet sig uden for fare i lejligheden.

LÆS OGSÅ: Danskere savnes efter terrorhandling i Nice

Parret forklarede herefter venindeflokken, at der var vild panik udenfor. Pernille Marie Louise Ulriksen forsøgte via Twitter at finde ud af, hvad der var sket, men der gik lidt tid, inden de blandede informationer begyndte at tikke ind.

Lejligheden de unge kvinder boede i ligger blot 300 meter fra promenaden, hvor en 31-årig fransk-tunesisk mand i en lastbil bragede ind i menneskemængden og dræbte 84 mennesker.

- Det går op for os, at larmen i opgangen må være folk, der er flygtet ind i sikkerhed. Så vi lukker dem ind og prøver at tage os af dem, forklarer Pernille.

Derfor sov de i nat 13 mennesker i lejligheden: Et fransk par, to svenske veninder, to franske veninder, en norsk mor og hendes femårige barn samt venindeflokken på fem.

- Vi lukkede vinduerne og skodderne og slukkede lyset, for det havde det franske par læst, at man skulle gøre. Så hentede vi puder og tæpper og forsøgte at falde til ro omkring klokken 02.00, siger Pernille Marie Louise Ulriksen, der dog ikke har sovet meget, fordi hun var påvirket af situationen.

LÆS OGSÅ: Flere udlændinge er blandt de dræbte i Nice

Fredag morgen vågnede de alle tidligt, og ifølge Pernille var alle okay trods omstændighederne.

- Folk virkede okay. Vi serverede morgenmad og tilbød, hvad vi nu kunne, selvom vi ikke havde det store tilbage i køleskabet. Man hjælper jo selvfølgelig i den situation. Og det er bare det, vi har gjort. De var alle meget taknemmelige.

Fredag aften flyver venindegruppen hjem mod Danmark.

LÆS OGSÅ: Lige nu: Bombealarm i Nice lufthavn - terminal evakueret

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress