Af Ritzau - 13/09-16 16:46; Opdateret: 13/09-16 18:13

Syrien beskylder USA-ledede oprørere for våbenhvilebrudSyrien beskylder USA-ledede oprørere for våbenhvilebrud

I 23 tilfælde har moderate oprørere krænket aftalen om våbenhvile, hævder Syriens regering ifølge Rusland.

storybild

Moderate oprørere krænker aftale om våbenhvile, siger Syriens regeringshær ifølge Rusland. (arkivfoto) (Billede: Reuters/Ammar Abdullah)

Syriens hær har indstillet alle kamphandlinger. Men det samme kan ikke siges om de USA-ledede oprørere, hævder i hvert fald styret i Syrien.

Mandag aften trådte en aftale om våbenhvile i kraft. Tirsdag har moderate oprørere, som støttes af USA, krænket aftalen 23 gange. Det hævder den russiske general Viktor Posnikhir.

- De syriske regeringssoldater har indstillet angreb alle steder. Undtaget er de områder, hvor Islamisk Stats og Nusrafrontens terrorister stadig er aktive.

- Desværre kan det samme ikke siges om de væbnede grupper i den USA-kontrollerede moderate opposition, siger Posnikhir.

Generalen siger, at oprørerne har skudt mod huse og mod den syriske hærs positioner.

Udenrigsministeriet i Moskva sender en opfordring til USA om at tage fat i de moderate oprørere. Russerne mener, at grupperne er med til at svække den fælles aftale.

- Vi opfordrer på det kraftigste alle, som har indflydelse på disse krænkere, i særlig grad amerikanerne, skriver ministeriet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Aftalen om våbenhvile i Syrien er forhandlet mellem netop USA og Rusland. Styret i Syrien har godkendt den.

/ritzau/Tass

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress