17/11-15 10:55; Opdateret: 17/11-15 11:55

Rusland udlover kæmpedusør for information om flyterrorRusland udlover kæmpedusør for information om flyterror

Rusland lover ifølge AFP en dusør på 50 millioner dollar for informationer om det nedstyrtede fly i Sinai.

storybild

(Billede: Polfoto)

Rusland lover ifølge AFP en dusør på 50 millioner dollar (350 millioner kroner) for informationer om de personer, som placerede en bombe om bord i et russisk passagerfly, som styrtede ned i Sinai den 31. oktober. Alle 224 passagerer omkom.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har tirsdag fastslået, at det var et terrorangreb, som forårsagede flystyrtet. Rusland har ellers tøvet med at melde noget ud, selvom jihadistgruppen Islamisk Stat hurtigt tog ansvaret for angrebet.

- Mordene på vores folk i Sinai er blandt de mest blodige forbrydelser i antal af ofre. Vi vil ikke tørre tårerne bort fra vores sjæl og hjerter.

- Dette vil være en del af os for altid, men det vil ikke stoppe os i at finde og straffe forbryderne, siger han.

Det er den russiske efterretningstjeneste, FSB, der siger, at der er fundet spor efter sprængstof i det nedstyrtede fly. Efterfølgende har præsident Putin fastslået, at russiske kampfly vil intensivere sine angreb mod Islamisk Stat i Syrien.

LÆS OGSÅ: Kristian Jensen: Assad er ikke en del af løsningen mod IS

LÆS OGSÅ: Norge vil kunne afvise asylsøgere ved russisk grænse

LÆS OGSÅ: Rusland har forklaret sig over for atletikforbund

LÆS OGSÅ: Islamisk Stat truer Rusland med angreb meget snart

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress