Af Marc Nicholas Thygesen - 25/09-15 13:50; Opdateret: 25/09-15 14:15

Moskva: Rusland kan spille rolle i USA-ledet koalitionMoskva: Rusland kan spille rolle i USA-ledet koalition

Flere og flere russiske signaler tyder på, at Moskva er interesseret i at spille ny rolle i Syrien.

storybild

Rusland understreger, at der skal foreligge et FN-mandat. (Billede: Polfoto/AP/Alexei Druzhinin)

Moskva kan "teoretisk set" slutte sig til en amerikansk-ledet koalition, som bekæmper Islamisk Stat i Irak og Syrien, hvis det sker på de rigtige betingelser.

LÆS OGSÅ: Rusland ønsker anti-terrorist samarbejde med USA

Det siger direktøren i det russiske udenrigsministerium, Ilja Rogatjov, til det russiske nyhedsbureau, Interfax, ifølge Reuters.

Udtalelsen kommer efter flere andre russiske signaler, der tyder på, at Moskva ønsker at ændre kurs i Syrien.

LÆS OGSÅ: Medie: Putin er villig til at gå solo mod IS i Syrien

Rusland har oprustet militært i Syrien for at styrke Syriens præsident, Bashar al-Assad, der længe har været Moskvas allierede. Russerne ønsker, at Assad skal inkluderes i de internationale bestræbelse på at nedkæmpe Islamisk Stat.

De understreger samtidig, at der skal foreligge et FN-mandat.

LÆS OGSÅ: Amerikanske kilder: Rusland flyver med droner i Syrien

Ekstremistiske bevægelser - navnligt Islamisk Stat og Nusra-fronten - har indskrænket regimets kontrol over Syrien til et stadigt mindre areal omkring primært hovedstaden Damaskus.

USA's præsident, Barack Obama, mødes i næste uge med sin russiske kollega, Vladimir Putin, når begge ledere er i New York i forbindelse med FN's årlige generalforsamling.

Det oplyser den russiske regerings talsmand, og meldingen bekræftes af en unavngiven regeringskilde i Washington. Mandagens møde på sidelinjen af FN-mødet er kommet i stand på russisk initiativ.

Både Washington og EU vil meget gerne høre Ruslands forklaring på den militære tilstedeværelse, som russerne ifølge flere efterretninger er ved at opbygge i Syrien.

Syriske regeringsstyrker brugte torsdag nyankomne russiske krigsfly til at bombardere Islamisk Stat i provinsen Aleppo i det nordlige Syrien, siger overvågningsgruppen Syriens Observatorium for Menneskerettigheder.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress