Af Marc Nicholas Thygesen - 24/09-15 15:18; Opdateret: 24/09-15 15:49

FN vedtager nye og ambitiøse mål for bæredygtig udviklingFN vedtager nye og ambitiøse mål for bæredygtig udvikling

Fredag vedtager FN 17 nye mål for, hvordan verden skal udvikle sig frem mod 2030. Miljø og klima er i fokus.

storybild

(Billede: Polfoto/RIEVERS LARS)

FN fremlagde i december 17 nye mål, der skal sikre verden en bæredygtig udvikling de næste femten år.

LÆS OGSÅ: Vilde billeder: Miljøkatastrofe ødelægger drikkevand

Målene vedtages fredag ved et FN-topmøde i New York. Det er tidligere formand for Folketinget Mogens Lykketofts (S) første store opgave som formand for FN's Generalforsamling.

Ud over Lykketoft deltager statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V).

LÆS OGSÅ: Minister vil rette op på skæv sundhed

De 17 mål indeholder målsætninger som at sikre rent drikkevand, uddannelse og sundhed til alle.

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen mener, at forudsætningen for, at målene bliver overholdt, er, at klimaet og miljøet kommer mere i fokus:

- Målene er i sig selv udtryk for, at verdens ledere slår fast, at der skal tages hånd om klimaet og miljøet, hvis vi skal hive flere ud af fattigdom. Og så håber og tror vi på, at medlemslandene er indstillet på at investere i de redskaber, der skal til, siger hun til Ritzau.

LÆS OGSÅ: Politiker til minister: Hvad vil du gøre for ensomme marsvin?

Eva Kjer Hansen mener, at målene kan føre til et dansk eksporteventyr:

- Mange lande slås med tørke og mangel på fødevarer, og der kan Danmark spille ind med vores erfaring med for eksempel at rense vandet, så det kan genanvendes. Det er der store perspektiver i. Alene eksport af grøn vandteknologi har på fem år skabt 1000 nye danske job.

Som noget nyt bliver målene universelle. Det vil sige, at både fattige og rige nationer skal leve op til dem.

Det er kun formalia, der mangler, før målene vedtages. Inden topmødet har medlemslandene givet tilsagn om, at de støtter vedtagelsen af de 17 mål for bæredygtig udvikling.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress