Af Lars Dinesen - 30/11-15 18:16

Israelere kendt skyldige i afbrænding af teenagerIsraelere kendt skyldige i afbrænding af teenager

Under øgede spændinger mellem Israel og palæstinensere kritiseres en opsigtsvækkende dom af offerets far.

En domstol fandt mandag to israelere skyldige i at brænde en palæstinensisk teenager levende forud for konflikten i Gaza sidste år.

Men dommen er blevet udsat, hvilket øger risikoen for nye spændinger efter to måneder med palæstinensiske knivangreb.

Domstolens beslutning om at udsætte skyldskendelsen for at vurdere hovedmandens mentale tilstand, blev kritiseret af offerets familie og den islamistiske bevægelse Hamas.

LÆS OGSÅ: Israel suspenderer EU's rolle som fredsmægler

I mandagens kendelse blev to jødiske israelere, som var mindreårige, da de blev sigtet, af retten fundet skyldige i at brænde en 16-årig palæstinenser levende.

En tredje tiltalt, en 31-årig israelsk bosætter, der ses som hovedmanden, blev ligeledes kendt skyldig i bortførelsen og afbrændingen i juli sidste år.

Men dommen udsættes, da hans advokater har argumenteret for, at han var utilregnelig i gerningsøjeblikket.

Offerets far fordømte udsættelsen og opfordrede til, at de tre israeleres huse skulle rives ned, hvilket Israel gør ved palæstinensiske gerningsmænd.

- Retten opfører sig på en måde overfor arabere og på en anden måde overfor israelere, sagde faderen efter kendelsen.

Sagen er udsat til 13. januar.

En obduktion har vist, at drengen var i live, da gerningsmændene satte ild til ham. Det menes at være hævn for, at tre jødiske teenagere to dage forinden blev fundet myrdet på den besatte vestbred.

LÆS OGSÅ: Palæstinensere kører bil ind i gruppe af israelske soldater

Hændelserne førte til en kortvarig krig mellem Israel og Gaza, som varede i 50 dage.

Mere end 2200 personer mistede livet, hvilket gjorde 2014 til det blodigste år i konflikten mellem de to parter, ifølge FN.

LÆS OGSÅ: Netanyahu hylder stærkt bånd til USA i Det Hvide Hus

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress