27/06-15 22:02

Grækenlands hæveautomater gløder under kriseGrækenlands hæveautomater gløder under krise

Omkring 600 millioner euro blev hævet i banksystemet lørdag, siger en højtstående bankmand.

storybild

(Billede: Polfoto)

Over en tredjedel af hæveautomaterne i Grækenland var lørdag løbet tør for kontanter, inden de blev fyldt igen. Mange grækere hævede nemlig deres penge af frygt for, at landet er på vej ud af euroen, siger tre kilder i bankverdenen.

Nervøse indbyggere begyndte at danne kø ved hæveautomaterne, efter at premierminister Alexis Tsipras overraskende havde bebudet en folkeafstemning om de spareplaner, som kreditorerne kræver. En melding der anses for at være undergravende for videre forhandlinger i eurogruppen, og som har bragt landet tættere på en bankerot.

Over 2000 af de 5500 automater i Grækenland løb tør for euro på et tidspunkt lørdag. Automaterne er blevet fyldt igen, og bankerne arbejder sammen med landets centralbank for at sikre, at automaterne hele tiden får tilført kontanter.

Det tager normalt mellem én og to timer at genfylde en hæveautomat, hvilket førte til lange køer.

Omkring 600 millioner euro blev hævet i banksystemet lørdag, siger en højtstående bankmand.

Det er under det niveau, som har været set på andre krisedage i de seneste uger. Nogle dage er der blevet hævet over én milliard euro.

- Men efterspørgselen efter kontanter er helt klart højere, end det vi ser på en normal lørdag, siger kilder i finansverdenen til Reuters.

- Men det betyder ikke, at vi ser køer alle steder, siger en bankmand.

Den græske regering insisterer på, at bankerne åbner som normalt mandag, og den afviser, at den vil indføre kontrol med kapitalstrømmen for at hindre sammenbrud i bankerne.

Bankerne er afhængige af tilførsel af krise-likviditet fra Den Europæiske Centralbank (ECB), hvis de skal forblive åbne. Græske embedsmænd førte lørdag forhandlinger med ECB's chef, Mario Draghi, for at sikre fortsat støtte til bankerne under krisen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress