Af - 08/10-16 14:56; Opdateret: 08/10-16 15:36

Nægter sig skyldig i voldtægt: - Hans penis er for lilleNægter sig skyldig i voldtægt: - Hans penis er for lille

En canadisk mand tiltalt for voldtægt er ikke fysisk i stand til at voldtage nogen, siger hans forsvarer.

storybild

44-årige Jacques Rouschop er tiltalt for at have voldtaget og taget kvælertag på to prostituerede. Men det kan han umuligt have gjort - altså rent fysisk - ifølge hans forsvarer. (Billede: Politifoto)

Den 44-årige canadier Jacques Rouschop kan umuligt have voldtaget og kvalt to kvinder, hvilket han netop nu står tiltalt for.

Sådan argumenterede mandens forsvarer, Natasha Calvinho, forleden i retten, hvor hun forklarede, at hendes ekstremt overvægtige klient fysisk slet ikke er i stand til at voldtage nogen.

LÆS OGSÅ: Er du ked af din penis' udseende? Forskere har fundet løsningen

Rouschop lider af brok, hvilket ‘gør det for smertefuldt at have sex bagfra. Hans mave er for stor, og hans penis er alt, alt for lille’, som hun beskrev det ifølge lokalmediet Ottowa Citizen.

Jacques Rouschop måler både 167 centimeter i højden og rundt om brystet, hans lår måler knap 79 centimeter i diameter og hans penis er 2,5 centimeter lang - omtrent det dobbelte i erigeret tilstand.

LÆS OGSÅ: Mand med mikropenis: Sådan var min første gang

Han er tiltalt for at have voldtaget og taget kvælertag på to prostituerede kvinder i 2013. De er begge kronvidner i retten, hvor de har fortalt, hvordan Roushcop overfaldte dem og kvalte dem, til de besvimede på bagsædet af hans bil.

Hans version af sagen er dog en helt anden.

- Grundet hans vægt (omtrent 180 kilo dengang, red.) og hans udseende vil han være den første til at fortælle jer, at han har haft det svært ved at tiltrække personer fra det modsatte køn. Og det at få opmærksomhed - for slet ikke at tale om sex - var ikke noget, der skete særligt ofte for ham, forklarede forsvarer Natasha Calvinho til juryen og fortsatte:

- Men trods hans mangel på fysisk tiltrækningskraft har han stadig behov - seksuelle behov. Og derfor henvendte han sig til sexarbejdere.

LÆS OGSÅ: Verdens uheldigste mand? 21-årig bidt i penis af edderkop - IGEN

Men han behandlede kvinderne godt, forsikrede advokaten.

- Han holdt af hende. Han tog hende med sig hjem til overnatninger og middage med hans mor, lød det.

Jacques Rouschop beskrives som en ‘karriereforbryder’, og det far forsvareren da også hurtig til selv at påpege:

- Han er langtfra en perfekt mand. Han har begået fejl. Han har begået forbrydelser. Han har spenderet tid i fængsel og har en betydelig straffeattest. Han er kendt af det lokale politi og er en, der er røget ind og ud af fængsler i det meste af sit voksne liv.

LÆS OGSÅ: 20-årig kan ikke have sex: Hans penis er ti gange større end normalt

Men i dette tilfælde påstår han altså sin uskyld. Han mener, politiet er efter ham, fordi de gerne vil fælde ham for et uopklaret mord på en prostitueret i 2013. Politiet har tidligere nævnt ham som mistænkt og ransaget hans hjem, men han er aldrig blevet sigtet for mordet.

For nylig blev der imidlertid opslået en dusør i drabssagen på cirka 330.000 kroner - og så gik der mindre end 24 timer, før Rouschop var anholdt og sigtet for at have voldtaget de to kvinder.

- Han mener, han er offer for en heksejagt, lød det fra advokaten.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress