Af Benjamin Krogh - 03/12-15 07:55; Opdateret: 03/12-15 09:18

TV: To døde mistænkte i amerikansk skyderi er identificeretTV: To døde mistænkte i amerikansk skyderi er identificeret

Politiet har oplyst navnene på de to personer, der blev dræbt efter skyderiet på et handicapcenter.

To til tre personer angreb i nat dansk tid et center for udviklingshæmmede i den amerikanske delstat Californien. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

Politiet i byen San Bernardino i Californien føler sig nu sikker på, at de to mennesker, der blev dræbt i ildkamp med politiet efter en biljagt, også er de samme to, der stod bag skyderiet på et handicapcenter, hvor 14 mennesker mistede livet.

Ifølge politichef Jarrod Burguan er der tale om Syed Rizwan Farook, en 28-årig mand, der skulle være født i USA.

LÆS OGSÅ: OVERBLIK: Det ved vi om skyderierne i Californien

Den anden person er en 27-årig kvinde, der hed Tashfeen Malik. Hun er angiveligt enten gift eller forlovet med Syed Rizwan Farook.

- Vi er temmelig sikre på, at de to personer, der gik ind i bygningen og skød, er de samme, der døde på San Bernardino Avenue, siger politichefen ifølge AFP.

LÆS OGSÅ: Op mod 14 er døde ved skyderi i Californien

Ifølge Jarrod Burguan forlod Farook en julefest på handicapcentret og vendte senere tilbage med Tashfeen Malik og åbnede ild mod festdeltagerne.

Efter skyderiet forlod de to skolen i en større bil, som politiet senere spottede i den nærliggende by Redlands og forfulgte.

Forfølgelsen endte i endnu et skyderi, hvor de to mistænkte altså blev dræbt.

/ritzau/AFP

LÆS OGSÅ: Masseskyderi i Californien: 14 rapporteres dræbt

LÆS OGSÅ: USA opfordrer Nato-lande til kamp mod IS

LÆS OGSÅ: Avis: USA dropper at lukke Guantánamo på grund af prisen

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress