Af Lars Dinesen - 23/09-15 19:30

EU-lande overvejer et ekstra milliardtilskud til FNEU-lande overvejer et ekstra milliardtilskud til FN

EU-toppen vil øge støtten til mange lande i kampen for at dæmme op for flygtninge- og migrationskrisen

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/AP/Geert Vanden Wijngaert)

Der er lagt op til, at EU-landene enes om at give mindst en ekstra milliard euro - 7,5 milliarder kroner - til de FN-organisationer, der arbejder i forreste linje for at håndtere flygtninge- og migrationskrisen.

Det fremgår af udkastet til sluterklæring på det hasteindkaldte EU-topmøde, der onsdag aften starter i Bruxelles.

I udkastet til sluterklæring, som Ritzau er i besiddelse af, står blandt andet, at EU's stats- og regeringschefer hurtigst muligt vil svare på det akutte behov for penge til at hjælpe flygtninge ved at give mindst en milliard euro til blandt andre FN's flygtningehøjkommissariat (UNHCR) og World Food Programme (WFP).

EU må også øge støtten markant til Syriens nabolande - Libanon, Jordan og Tyrkiet - der står med store flygtningeproblemer som følge af borgerkrigen i Syrien, hedder det i udkastet.

LÆS OGSÅ: Merkel: Vi må bekæmpe årsagerne til flygtningekrisen

LÆS OGSÅ: 13.500 flygtninge og migranter til Danmark på 17 dage

Dialogen med Tyrkiet, der huser to millioner flygtninge fra Syrien, skal forstærkes på alle niveauer for at styrke samarbejdet om at dæmme op for og styre migrationsstrømmen, hedder det videre.

Den dialog når op på højeste niveau, når Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, besøger Bruxelles 5. oktober.

LÆS OGSÅ: 3000 flygtninge er ankommet til Lesbos på få timer

EU-toppen vil også hjælpe landene i det vestlige Balkan, som flygtningestrømmen går igennem på vej mod EU-landene, ligesom de vil have flere penge til støttefonden for Afrika.

EU-Kommissionen har foreslået, at fonden får 1,8 milliarder euro til at bekæmpe de grundlæggende årsager til, at flygtninge og migranter fra de afrikanske lande, som EU holder topmøde med i november, søger mod Europa.

LÆS OGSÅ: EU-formand: Vi skal genvinde kontrol med vores grænser

Udkastet til topmødeerklæring fungerer som EU-præsident Donald Tusks på forhånd bedste bud på, hvad stats- og regeringscheferne vil kunne enes om. Den endelige tekst kan ende med at være en del anderledes - og kan også indeholde både færre og flere elementer.

LÆS OGSÅ: Løkke: Østlande må respektere EU's gældende regler

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress