Af - 13/08-15 19:02; Opdateret: 13/08-15 20:26

Verdens største haj fanget på video: Måler gigantiske 6 meterVerdens største haj fanget på video: Måler gigantiske 6 meter

En kæmpe hun-hvidhaj er blevet filmet ud for Mexicos kyst. 'Deep Blue' hedder hun og kaldes verdens største hvidhaj nogensinde filmet.

Seks meter lang - det samme som en halv bybus.

Så meget måler 'Deep Blue' fra halefinnespids til snudeskaft.

Den enorme hvidhaj, som menes at være verdens største haj nogensinde filmet, blev fanget på bånd i forbindelse med en dokumentarfilm for Discovery forrige år ud for Mexicos kyst ved Guadalupe Island af Dr. Mauricio Hoyos Padilla. Billederne af Deep Blue er dog først nu for alvor begyndt at sprede sig på internettet.

LÆS OGSÅ: Datter så sin far blive dræbt af haj i Australien

Forskere mener, at Deep Blues gigantiske krop skyldes, at hun nok er drægtig. Måske endda med op til ti unger i bugen.

Ifølge havbiolog ved Kattegatcentret Rune Kristiansen kan dette dog ikke vides med sikkerhed.

- Det kan også være, at hun kort før optagelserne har spist en tun på nogle hundrede kilo, siger han til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Mor til surfer: Jeg løb over til fjernsynet

LÆS OGSÅ: TV: Haj angriber tredobbelt verdensmester i surfing

Rune Kristiansen kan ikke med sikkerhed sige, om Deep Blue er verdens største hvidhaj, da man langt fra kender til alle levende hajer derude:

- Vi ved jo ikke, hvad der ellers gemmer sig derude, men der er ingen tvivl om, at hun er rigtig stor og sikkert også den største haj, man har filmet. Og med den bredde og længde hører hun bestemt til en kategori af hajer, der ikke findes mange af, understreger Rune Kristiansen, som fortæller, at der tilbage i 1945 blev fanget en haj ud for Cubas kyst, der var endnu større end Deep Blue:

LÆS OGSÅ: TV: Kæmpe hvidhaj angriber turister i bur

- Der findes et ikonisk billede af en hvidhaj, som målte 6,4 meter, siger han og fortæller samtidig, at der går mange historier om folk, der har observeret hajer, der er endnu længere:

- Nogen mener, at de har set hajer helt op til otte meter. Men det er aldrig blevet dokumenteret. Men igen, fisk vokser hele livet, og hvidhajerne kan blive mere end 50 år gamle, så man ved jo ikke, hvad der ellers er derude, siger Rune Kristiansen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress