Af - 21/05-16 10:30

LISTE: 7 ting du ikke vidste om dit hårLISTE: 7 ting du ikke vidste om dit hår

Hår er en underlig størrelse og kommer i alle farver, tykkelser og strukturer. Læs med herunder og bliv klogere på syv ting, som du (måske) ikke vidste om dit hår.

Bildstrecke im Grossformat »

Om du er født med kraftigt, tyndt, krøllet eller glat hår er fuldstædig individuelt og kan variere fra dine søskendes hår, som ellers er lavet ud af den samme genpulje.

Over for svensk metro fortæller Lars Norlén, docent – niveauet over lektor – og ansvarlig for hårmodtagelsen på hudkliniken ved det medicinske Karolinska Institutet nær Stockholm, om en række særheder ved vores hår, som du måske ikke er klar over.

Du kan tabe hundredvis af hår hver dag

Ligesom mange dyr har tykkere pels om vinteren, kan mennesker have forskellige hårtykkelser forskellige tidspunkter på året. Samtidig er det meget individuelt, hvor meget hår man taber fra dag til dag.

- Alle mennesker har forskellige cyklusser hen over årstiderne. Man siger, at det er normalt at tabe 20-50 hårstrå hver dag. Men det er heller ikke unormalt at tabe over 100. Dog er flere end 150 helt klart ikke normalt, siger Lars Norlén.

Dit hår 'dør' efter seks år

Hvert enkelt hårstrå på vores hoveder kan betragtes som særskilte organer. Det vil sige, at hårene har deres egne livscyklusser, hvor de ud fra hver deres hårsæk vokser i seks år. Herefter går de ind i en fase på 2-3 måneder, før de stopper med at vokse, inden de til sidst bliver skubbet ud og erstattet af et nyt hår i hårsækken.

Så meget vokser dit hår hver måned

- Hvis ens hår er sundt og rask vokser det cirka 0,3 milimeter om dagen. Det bliver cirka til 1,5 centimeter om måneden. Hår vokser betydeligt hurtigere end negle, siger Lars Norlén.

Dit hår har en makslængde


Selvom du prøver, ja måske ligefrem kæmper for at få endnu længere hår, så har alle ifølge Lars Norlén en makslængde, deres hår kan opnå. Håret kan 'kun' vokse til omkring 1-1,5 meter. Herefter vokser det ikke mere, lige meget hvor meget du end plejer, klipper, børster eller nusser det.

Dit tøj gør dig mindre behåret

Hvis du ikke hver dag dækkede dig selv til med bukser og trøjer, ville du have mere hår på arme og ben. Tøjet er ifølge den svenske hårekspert med til at skrabe hårvæksten væk.

- Du opnår aldrig din maksimale hårlængde på eksempelvis lårene, hvis du altid har tøj på, siger Lars Norlén.

Forskerne ved ikke hvorfor man(d) bliver skaldet


Hårets kvalitet styres blandt andet af hormoner, og for mænd er det mandlige kønshormon testosteron direkte årsag til, at nogen taber håret på hovedet.

- Det kan derimod ikke forklare, hvor man ikke mister sit skæghår. Det bliver snarere mere kraftigt, siger Lars Norlén og påpeger, at ingen forskere indtil videre har knækket koden til, hvorfor nogle hårsække stopper med at producere hår, imens andre fortsætter, når der er tale om præcis de samme typer af hårsække på både hoved og isse.

Dårlige hårdage er vejrets skyld


Føler du, at du visse dage kæmper en forgæves kamp mod dit hår, som på ingen måde vil som du? Dårlige hårdage kan ifølge Lars Norlén skyldes mængden af elektricitet i luften, eller hvor høj luftfugtigheden er.

- Det kommer desuden an på, om du har vasket håret, eller hvordan du reder det. At håret bliver elektrisk kommer an på hårstråenes ydre, om det er fedtet eller har en belægning af produkter, fortæller Lars Norlén.

LÆS OGSÅ: Her er den danske helt, der reddede dig fra Dax Wax

LÆS OGSÅ: Biebz Marley: Popstjerne har fået dreads

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress