Af - 08/04-15 10:30

19-årig tjener 140.000 om ugen på uopfindsom idé19-årig tjener 140.000 om ugen på uopfindsom idé

Den irske teenager ville bare tjene penge til bøger på uni, men nu har han planer om bruge sit overskud i en god sags tjeneste.

Bildstrecke im Grossformat »

Det kræver åbenbart ikke nødvendigvis den helt store åbenbaring at tjene boksen nu om dage, en britisk teenager har stor succes med en online-idé, der har ti år på bagen.

Richard Wilson tjener lige nu 140.000 kroner om ugen på sin hjemmeside. Det skriver Metro UK.

Egentlig ville den irske studerende bare tjene penge nok til at betale bøgerne på University College London, hvor han skal begynde til september. Det ser dog ud til, at den 19-årige iværksætter får mere end almindelig meget økonomisk medvind for sin idé, der langtfra er ny. Blot to uger efter, at hans hjemmeside milliondollarbillboard.club gik online har han tjent 280.000 kroner.

Siden fungerer på den måde, at man kan købe annonceplads på hans hjemmeside, der reelt er et stort reklameskilt. Idéen ligner til forveksling Alex Tews Milliondollarshomepage, der i 2005 gjorde ham til millionær på rekordtid. Den 19-åriges iværksætterprojekt har dog det lille twist, at han rent faktisk vil lave fysiske reklametavler i 12 af verdens største byer.

LÆS OGSÅ: Martin tjener penge når han sover

Det skal give annoncørerne reklameplads i Los Angeles, New York, London, Paris, Moskva, Berlin, Hong Kong, Dubai, Rom, Singapore, Auckland og Sydney. Størrelsen på den fysiske reklame kommer til at afhænge af, hvor meget plads den enkelte har købt på den irske studerendes hjemmeside.

Indtil videre har en annoncør købt 8.000 pixels i den største enkeltordre. Teenagerens kunder tæller blandt andre kunsthåndværkssiden Etsy, Whiskey.com og hacker-kollektivet Anonymous.

- At en enkelt person har købt 8.000 pixels er helt uvirkeligt. Det er 55.000 kroner på bare ti sekunder. Det er svært at fatte, lyder det fra Richard Wilson.

LÆS OGSÅ: Ryan Gosling bag dansk iværksættersucces

Allerede nu skulle den 19-åriges lommer være dybe nok til, at der både er plads til at købe bøger og blive en særdeles populær stamgæst i fredagsbaren på uni. Teenageren har dog andre planer for sin heftige pengestrøm.

- Med de overskydende penge håber jeg på at stifte en non-profit orginisation efter universitetet, hvor jeg selv kan arbejde som administrator. En hel del af pengene skal dog bruges på at levere en service af høj kvalitet til de kunder, der har købt pixels, siger den unge iværksætter.

LÆS OGSÅ: 28-årige Rune sælger digitale gavekort for millioner

LÆS OGSÅ: Iværksætter vil dele dit og mit: Tjen penge hvis du har ledig plads

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress