Af Ritzau - 29/08-16 17:54

EU-ansatte samler 76.000 underskrifter mod BarrosoEU-ansatte samler 76.000 underskrifter mod Barroso

EU-ansatte har samlet et hav af underskrifter for at få fjernet tidligere EU-kommissionsformands pension.

storybild

En underskriftsindsamling vil fjerne José Manuel Barroso pension fra EU efter han tog et job hos Goldman Sachs. (Billede: Free/Amdi Thorkild)

Det udløste stor kritik og et større ramaskrig, da tidligere EU-kommissionsformand José Manuel Barroso tog et job hos den udskældte investeringsbank Goldman Sachs.

Ikke mindst fordi han gjorde det få dage efter, at Storbritannien tidligere i år stemte for at forlade EU og kastede samarbejdet ud i en politiske krise.

Nu har en gruppe anonyme EU-ansatte startet en underskriftsindsamling for at få stoppe Manuel Barrosos pensionsudbetalinger fra EU. Gruppen har på kort tid indsamlet 76.140 underskrifter.

- Beslutningen om at arbejde for en af de banker, der var mest impliceret i at skabe finanskrisen og den bank, der hjalp Grækenland til at skjule sit underskud før gældskrisen, er endnu et eksempel på den uansvarlig praksis med at skifte fra stillinger i EU til stillinger i det private erhvervsliv.

- Det er skadende for EU's institutioner og om ikke ulovligt, så moralsk forkasteligt, skriver bagmændene bag underskriftsindsamlingen.

Ifølge underskriftindsamlerne er det uansvarligt, fordi det giver ammunition til den EU-skepsis, der florerer i Europa.

Der ud over skriver de, at det er skadeligt i en periode, hvor en stribe store kriser udfordrer Europa. Ikke blot briternes kommende farvel, men også flygtningekrisen og de økonomiske problemer.

Med underskriftsindsamlingen vil de EU-ansatte lægge pres på EU-Parlamentet for at undersøge Manuel Barrosos ageren, stoppe hans pensionsudbetalinger og stramme reglerne for, hvad højt placerede EU-politikere må arbejde med.

Barroso har allerede fået meget kritik for sit jobskifte, blandt andre fra Frankrigs premierminister François Hollande.

- Juridisk er det muligt, men moralsk er det uacceptabelt, sagde han i juli.

José Manuel Barroso var formand for EU-Kommissionen fra 2004 og ti år frem.

Goldman Sachs er en amerikansk investeringsbank, der var dybt involveret i den handel med boliglån, der var med til at udløse finanskrisen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress