Af Ritzau - 13/04-16 19:45

Landbrugets \Landbrugets "særdeles vigtige" sprøjtegift overlever i EU

Det lykkedes ikke miljøpolitikere i EU at samle modstand mod det giftstof, der blandt andet bruges i Roundup.

storybild

Roundup vil stadig være på hylderne i EU i de kommende år. (Billede: AP/Jeff Roberson)

Der er intet til hinder for, at landmænd og haveejere fortsat kan benytte sig af en af de mest populære dræbere af skvalderkål, tidsler og andet ukrudt i haven og på marken.

Sprøjtegiften glyphosat, der blandt andet bruges i det storsælgende ukrudtsmiddel Roundup, ser nemlig ud til at overleve et angreb fra miljøudvalget i Europaparlamentet.

Midlet skal snart have fornyet sin godkendelse i EU, og det fik miljøudvalget til at anbefale et forbud, indtil der er mere klarhed over sundhedsrisikoen ved glyphosat.

Striden handler blandt andet om, at glyphosat ifølge FN's sundhedsorganisation, WHO, "sandsynligvis" er kræftfremkaldende. Andre har dog betvivlet den konklusion, heriblandt EU's eget agentur, EFSA.

Men i Europaparlamentet blev miljøforslaget onsdag udvandet, så det kun blev til et forslag om en kortere godkendelse - på syv i stedet for 15 år - og en anbefaling om, at midlet kun godkendes til professionelt brug langt fra parker, haver og legepladser.

Forslaget har dog hele tiden været ikke-bindende, og det er op til EU's miljøministre at forhandle sig frem til et endeligt resultat.

I Danmark konkluderede Miljøstyrelsen efter en undersøgelse i 2014, at der ikke er sundhedsrisici forbundet ved landbrugets nuværende brug af sprøjtemidlet.

Herhjemme glæder landbruget glæder sig over, at der ikke er udsigt til forbud mod et "særdeles vigtigt" stof, skriver interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer (L & amp;F) i en meddelelse.

- Forbud mod brug af glyphosat vil skabe store driftsmæssige udfordringer i form af behov for større arbejdsindsats og brændstofforbrug. Det vil give en negativ miljøeffekt og samtidig betydelige meromkostninger for mange landmænd, udtaler chefkonsulent Søren Thorndal Jørgensen fra L & amp;F.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress