Af Lars Dinesen - 25/11-15 15:12

Endnu en mand dømt for terrorplaner mod Jyllands-PostenEndnu en mand dømt for terrorplaner mod Jyllands-Posten

Abid Naseer er idømt 40 års fængsel i USA for terrorplaner imod blandt andet Jyllands-Posten.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/Norde Ernst van)

Den pakistanske Abid Naseer har fået en dom på 40 års fængsel ved en amerikansk domstol for planer om terrorangreb i Manchester, New York og mod Jyllands-Postens kontorer i København.

Det skete ved et retsmøde i New York tirsdag, skriver flere internationale medier.

Naseer er dømt for planer om at angribe den danske avis, der i september 2005 trykte 12 tegninger af profeten Muhammed og siden har været mål for flere planlagte terrorangreb.

Abid Naseer har ifølge BBC været anholdt siden 2010, hvor amerikanske myndigheder har krævet ham udleveret fra Storbritannien.

LÆS OGSÅ: Regeringen mangler penge til terrorpakke

I USA mener anklagemyndigheden, at Naseer er en del af et større al-Qaeda-netværk med forbindelser til toppen af organisationen.

Bevisførelsen mod Naseer inkluderede dokumenter fundet under aktionen, der dræbte Osama Bin-Laden, samt agenter fra den britiske efterretningstjeneste, MI5, der vidnede i forklædning.

Abid Naseer forklarede dommeren, at han ikke er en vaneforbryder.

- Det ved jeg godt, at du ikke er, svarede dommeren ifølge nyhedsbureauet AFP.

LÆS OGSÅ: Kritik: Terror-hotline bliver stikkerlinje

- Du er en terrorist.

Ifølge den amerikanske domstol havde Abid Naseer forbindelse til de tre personer i Norge, der i 2010 blev anholdt og senere dømt for planer om et angreb mod Jyllands-Posten.

Samme år erklærede amerikansk-pakistaneren David Headley sig skyldig i anklagerne om medvirken til terrorangrebet i den indiske millionby Mumbai samt planerne om terroranslag mod Jyllands-Posten i København.

I 2013 blev Headley idømt 35 års fængsel. En af hans bekendte, den canadiske statsborger Tahawwur Rana, blev kendt skyldig i 2011 og fik i 2013 14 års fængsel.

LÆS OGSÅ: Jyllands-Posten hæver sikkerheden efter terror i Paris

I 2012 blev fire mænd fra Stockholm idømt 12 års fængsel i retten i Glostrup for deres planer om at angribe uddelingen af prisen Årets Fund i JP/Politikens Hus.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress