Af David Andersen - 13/12-15 17:48

Demonstranter i Leipzig sårede 69 betjenteDemonstranter i Leipzig sårede 69 betjente

En nynazistisk demonstration i den tyske by Leipzig blev lørdag aften mødt af en moddemonstration fra venstrefløjen.

storybild

(Billede: Polfoto)

Det fik uroligheder til at eskalere, og knap 70 betjente er blevet såret i sammenstødet, skrev det tyske nyhedsbureau dpa natten til søndag.

Politifolkene blev mødt af sten, flasker og fyrværkeri, da de forsøgte at få kontrol over urolighederne. Ifølge dpa stod maskerede demonstranter bag de flyvende genstande.

Som svar brugte politiet vandkanoner og tåregas. Ifølge politiet er 23 mennesker blevet anholdt i forbindelse med urolighederne.

Højreekstremister havde lørdag aften planlagt en demonstration i bydelen Südoverstadt. Det var den, der blev mødt af voldsomme protester fra venstreorienterede demonstranter.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress