Af Agnete Finnemann Scheel - 23/10-15 06:34; Opdateret: 23/10-15 09:21

Vidner: Dræbt hjælpelærer ofrede sig for eleverVidner: Dræbt hjælpelærer ofrede sig for elever

Den unge hjælpelærer Lavin Eskandar forsøgte angiveligt at overmande gerningsmand bag svensk skoleangreb.

Bildstrecke im Grossformat »

Den 20-årige hjælpelærer, Lavin Eskandar, der mistede livet under torsdagens skoletragedie i Sverige, forsøgte at overmande drabsmanden for at beskytte eleverne.

Det skriver flere svenske medier.

Lavin Eskandar blev et af de første ofre, da den maskerede gerningsmand bevæbnet med sværd dræbte to personer og sårede to andre på skolen Kronan.

Nu beskrives hjælpelæreren som en helt af øjenvidner, venner og familie.

LÆS OGSÅ: Kriminolog om skoleangreb: Det var blot et spørgsmål om tid

Da gerningsmanden kom ind på skolen og svingede sit sværd mod flere børn, stormede den 20-årige frem for at overmande ham. I stedet blev han altså stukket til døde, skriver Expressen.

- Alt, jeg ved, er, at han tog sig af andre og ikke sig selv, og at han forsøgte at beskytte børnene. Han var den eneste, der formåede at stoppe gerningsmanden. Han er en konge og en helt i hele byen, siger offerets storebror til avisen.

- Han ville forsvare sin elev og de andre børn under angrebet og forsøgte at gå imellem. Men så blev han stukket ihjel, siger en anden slægtning til Aftonbladet.

LÆS OGSÅ: Svensk politi kendte ikke skole-drabsmand i forvejen

Lavin Eskandar havde tidligere arbejdet som lærervikar på skolen, men arbejdede inden sin død som ekstrahjælp for en af eleverne.

Også en 15 år gammel elev mistede livet i forbindelse med angrebet, efter at han var blevet bragt på hospitalet. Gerningsmanden blev skudt af politiet og døde senere af sine kvæstelser.

En 41-årig mandlig lærer og en 15-årig elev er desuden indlagt med alvorlige stiksår. Torsdag aften beskrives begges tilstand som stabil.

LÆS OGSÅ: Sverige: Kommende asylhjem mål for ny brand

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress