Af Lars Sejr - 28/09-15 16:03

Eksperter: Obama er parat til Syrien-aftale med PutinEksperter: Obama er parat til Syrien-aftale med Putin

Alt tyder på, at USA går på kompromis og samarbejder med Rusland for at få ram på IS, vurderer eksperter.

storybild

Barack Obama. (Billede: AP/Polfoto/arkivfoto)

USA kommer til at indgå en fredsaftale med Rusland med henblik på at få Islamisk Stat ud af Syrien.

Sådan vurderer to eksperter udfaldet på mødet mandag mellem Ruslands præsident, Vladimir Putin og USA's præsident, Barack Obama. Mødet sker i forlængelse af FN's Generalforsamling, som begynder mandag i New York, og de to præsidenter mødes for første gang i et år.

- Der er ikke nogen tvivl om, at USA er klar til at lave en form for fredsaftale med Rusland om Syrien, siger Steen Rynning, der er leder af Center for Militære Studier på Syddansk Universitet.

LÆS OGSÅ: Obama og Castro mødes i New York

Og hans kollega Henrik Breitenbach, der er leder af Center for Militære Studier på Københavns Universitet, er enig:

- Putin er i gang med at åbne op over for Vesten. Og Obamas intention er at søge dialogen og være sød og rar, og han vil gerne snakke med Putin og se, om han kan foreslå nogle ting, som de kan blive enige om.

De to lande har dog hidtil været meget langt fra samarbejde, når det kom til krigen i Syrien, fordi de var uenige om, hvad der skulle ske med Syriens præsident, Bashar al-Assad.

LÆS OGSÅ: Putin kalder USA's støtte til syriske oprørere ulovlig

Hvor Rusland har haft en allieret i Assad i lang tid og derfor forsvarer ham, har den vestlige position været, at han skulle fjernes. Men nu ser det ud til, at de to lande kan blive enige om et kompromis, siger Steen Rynning:

- Kompromiset kommer til at lægge i, at Assad kan få lov til at være med i en overgang, men så skal han også træde tilbage, forklarer han.

Når USA nu vælger at gå på kompromis med kravet om, at præsident Assad skal gå af, skyldes det ifølge Steen Rynning, at Obama er ved at løbe tør for muligheder, når det kommer til en løsning af konflikten i Syrien.

- USA er i mangel på andre gode løsninger. Hvis man skal have tippet den indre balance i Syrien og Irak, hvor Islamisk Stat opererer, er man nødt til ikke at have Rusland til at modarbejde sig, siger han.

LÆS OGSÅ: Smilende Obama og Xi Jinping overdøver diplomatisk uro

Henrik Breitenbach mistænker dog Rusland for at gå ind i forhandlingerne med bagtanker.

- Det virker, som om Putin kommer med et forgiftet æble, siger han.

- Jeg tror, at Putins plan er noget helt andet. Han vil gerne have en mulighed for at spille en central rolle i forhold til Syrien, og det inkluderer en slags vetoret overfor amerikanerne, siger Henrik Breitenbach.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress