Af Julie Bülow - 08/01-16 09:17

Postfly med to personer er styrtet ned ved svensk grænsePostfly med to personer er styrtet ned ved svensk grænse

Der er kun små fragmenter tilbage af et postfly, som er styrtet end i et utilgængeligt fjeldområde.

Et postfly er styrtet ned mellem den norske grænse og Akkajauresøen i det nordlige Sverige.

Et postfly med to personer om bord er styrtet ned i Sverige.

Der er kun små fragmenter tilbage af flyet, som er styrtet ned i et utilgængeligt Fjeldområde på grænsen mellem Sverige og Norge. Det skriver TT.

LÆS OGSÅ: Fly fra Bahrain styrter ned i Saudi-Arabien

- Vi forberede os på at tage derud. Det er bjergterræn og 30 grader koldt, så det kommer til at tage noget tid, inden vi er på plads, siger Maria Jakobsson fra politiet i Norbotten til TT.

Havaristedet har en diameter på 50 meter. Det er endnu ikke fastslået, hvad der er sket med de to personer, der var om bord.

Flyet, et Canadair CRJ 2000, forsvandt på sin planlagte rute mellem Gardemoen og Tromsø. Det forsvandt omkring klokken 00.30 efter at have udsendt et nødsignal og kunne efterfølgende ikke længere ses på radarer.

LÆS OGSÅ: Flystyrt tæt på lufthavn i New Delhi koster ti livet

Der er tale om et postfly, der er registreret i Sverige, men flyver med pakker og breve mellem norske destinationer.

Helikoptere fra Norge og Sverige fløj efterfølgende til området, og formentlig skal politiet også flyve dertil med helikopter.

Nødsignalet blev ifølge nyhedsbureauet TT sendt, da flyet var over svensk territorium.

Redningsarbejdet ledes af Sverige, men både svenske og norske helikoptere har været i luften. Norge skal ligeledes have sendt F-16-fly til stedet.

LÆS OGSÅ: TV: Sådan ser et flystyrt ud INDE fra kabinen

Der er ikke vejforbindelser i området, hvor flyet forsvandt. Eftersøgningen har således kun været mulig fra luften.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress