Af Marc Nicholas Thygesen - 21/09-15 13:21; Opdateret: 21/09-15 13:48

Iran afleverer prøver fra omstridt base til atomvagthundIran afleverer prøver fra omstridt base til atomvagthund

Der er sket store fremskridt i afdækningen af Irans tidligere atomaktiviteter, siger IAEA-chef.

storybild

(Billede: Polfoto/AP/Vahid Salemi)

Iran har overleveret prøver fra den omstridte militærbase Parchin til FN's atomenergiagentur, IAEA.

LÆS OGSÅ: Obama: Atomaftalen med Iran er en sejr for diplomatiet

Prøverne er taget af iranske eksperter, men under overvågning af IAEA, oplyser agenturets chef, Yikiya Amano, efter et besøg i Iran i weekenden.

Han betegner det som et "betydeligt fremskridt" i efterforskningen af, om Iran tidligere har forsøgt at fremstille atomvåben.

LÆS OGSÅ: Dansk Folkeparti: Kontrol med Iran er helt afgørende

Amano og andre IAEA-repræsentanter besøgte søndag anlægget i Parchin, hvor der tidligere har været mistanke om, at militærbasen bruges til at forske i fremstilling af atomvåben.

Prøverne ventes at kunne give svar på, om det iranske atomprogram tidligere har omfattet forsøg på at udvikle våben.

LÆS OGSÅ: Ny rapport: Så tæt er Iran på atombomben

Kort forinden sagde en talsmand for det iranske atomenergibureau (IAEO) ellers, at det var iranske eksperter, der havde udtaget prøverne, og at det var sket, uden at IAEA's eksperter var til stede.

Amano siger på et pressemøde i Wien, at prøverne blev udtaget inden hans besøg ved Parchin søndag, og at "den iranske side spillede en rolle i processen med at udtage prøver".

Spørgsmålet om, hvordan prøverne skal foretages, har været meget omdiskuteret under forhandlingerne mellem Iran og de vestlige lande, som i sommer blev enige om en historisk aftale om Irans atomprogram.

Vestlige diplomater har tidligere oplyst til nyhedsbureauet Reuters, at IAEA-eksperter skal være til stede, når prøverne tages ved militæranlægget.

Det iranske atomenergibureau har ikke udelukket, at eksperter fra IAEA kan være til stede, når der skal tages flere prøver fra Parchin på et senere tidspunkt.

Det er første gang i 10 år, at agenturet har fået lov at besøge stedet.

Ud fra iranske mediers beskrivelse var Amanos visit mere af ceremoniel karakter end en egentlig inspektion.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress