Af - 17/11-15 12:19; Opdateret: 17/11-15 12:51

Svensk skole truet med endnu et sværdangrebSvensk skole truet med endnu et sværdangreb

Politiet understreger, at man tager truslen alvorligt.

Mellringeskolen i Örebro har modtaget trusler i form af et håndskrevet brev, der minder om det skoleangreb, som fandt sted i Trollhättan.

- Ordlyden i brevet er det samme på Mellringeskolen, som det var i Trollhättan, siger Tommy Lindh, der er pressechef hos Örebro Politi.

LÆS OGSÅ: Svensk skole genåbner delvist efter sværd-drab

Han ønsker dog ikke at gå i deltaljer, og over for Nyheter24 siger han.

- Vi ønsker ikke at give yerligere oplysninger om, hvad der stod i brevet, men formuleringen er, at noget lignende vil ske på skolen, som det skete i Trollhättan.

Brevet er ifølge Nyheter24 blevet lagt i en lærers rum, hvor alle kan komme ind.

LÆS OGSÅ: Ekspert: Umuligt at forudse skoledrab

Derfor er det vanskeligt at se, hvem der har lagt det der. Derfor har man også valgt at aflåse skolen, der dog ikke er blevet evakueret. Og hos politiet forsikrer man, at man tager sagen alvorligt.

- Vi er klar over, at en begivenhed som den i Trollhättan kan fungere som en udløser for andre gerningsmænd. Enten i form af lignende hændelser eller til at skræmme folk, siger Tommy Lindh til Nyheter24.

I Trollhättan var gerningsmanden udstyret med sværd og maske, da han angreb fire personer på Kronan-skolen i Trollhättan ved Göteborg. To af skolens lærere og to elever blev ramt af knivstik.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress