Af - 18/07-16 11:53

Heltehund ofrer sit eget liv for familien i voldsom slangekampHeltehund ofrer sit eget liv for familien i voldsom slangekamp

En hund betalte den ultimative pris for at beskytte sin familie, da fire kobraslanger forsøgte at komme ind i familiens hus.

Advarsel

Stødende billede. Tryk for at vise.

Den heltemodige hund afgik ved døden efter kampen mod de fire kobraer.

Deccan Chronicle kunne i sidste uge fortælle historien om den heltemodige dobermann i den indiske landsby Sebekapur i det østlige Indien.

Den vakse hund opdagede, at fire giftige kobraslanger var på vej ind i familiens hus og tog straks kampen op.

Efter flere timers kamp mod de giftige slanger, kom hunden ud som sejrherre.

LÆS OGSÅ: VIDEO: Betjent smadrer rude og redder hund fra brandvarm bil

Sejrens sødme blev dog kort, fordi den blev bidt under kampen og giften tog den af dage.

Husets terrasse var indsmurt i blod fra den heroiske kamp.

Hunden havde ellers kun været hos familien i få måneder, inden den ofrede livet for dem. Den indsats er ejeren Dibakar Raita både rørt og chokeret over.

- Jeg er chokeret. Han gav det ultimative offer for mig og min familie. Jeg vil huske ham, til jeg dør. Jeg beder til Gud, om at han må hvile i fred, sagde Dibakar Raita til Deccan Chronicle.

LÆS OGSÅ: Mænd smed hund ud fra tag: Nu er de blevet løsladt igen

Hunden blev bagefter hyldet som en sand helt og fik en helt passende begravelse med blomsterkranse og ligtog, hvor hundredvis af mennesker fra området deltog.

Befolkningen i området oplever jævnligt, at slanger og krybdyr sniger sig ind i boliger og udsætter familier for fare. Denne gang lykkedes det altså ikke - på grund af en hund, der ofrede alt for sine mennesker.

LÆS OGSÅ: Hund blev holdt i kæde for at føde hvalpe: Nu er Dory endelig fri

LÆS OGSÅ: De løj pitbull død for at frelse den fra grusom ejer

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress