Af - 10/06-16 13:37; Opdateret: 10/06-16 13:53

Derfor skal du ikke billed-google EM-maskotten 'Super Victor'Derfor skal du ikke billed-google EM-maskotten 'Super Victor'

Den officielle maskot for og symbol på EM-slutrunden har desværre fået et navn, der deles med noget, der intet har at gøre med fodbold.

Bildstrecke im Grossformat »

Fodboldfeberen raser over Europa.

I aften begynder slutrunden, hvor det skal afgøres, hvilket land der har kontinentets bedste fodboldhold.

Men forud for det første kick-off er den europæiske fodbold union UEFA blevet til grin.

Den officielle maskot, der i de kommende uger vil blive vist igen og igen på millioner af tv-skærme, deler desværre navn med noget, der hører til i en helt anden boldgade.

LÆS OGSÅ: Nye regler præger EM: Særligt en glæder Kim Milton

UEFA har ladet europæerne vælge mellem tre navne til maskotten: Driblou, Goalix og Super Victor. Over 100.000 har stemt, og her har næsten halvdelen peget på sidstnævnte, og maskotten er derfor døbt Super Victor.

Men Super Victor findes allerede. Og han er i en helt anden liga end den klejne fyr med det drengede smil.

Mød 'Super Victor'

Tryk for at vise.

For der er ikke noget drenget over den 'rigtige' Super Victor. Han er stor. Faktisk måler han 43 centimer i højden og hele 48 i omkreds. Og så vejer den store fyr 5,5 kilo. Alt sammen for godt 900 kroner på hjemmesiden lovehoney.

Ja, den origianle Super Victor har nogle helt andre egenskaber end UEFA's fodbold-ikon, selvom nogle af Super Victors brugere synes at ophøje det sorte voksenlegetøj til en superhelt.

- Den var helt utrolig. Jeg har aldrig følt mig så fyldt ud og så udvidet før i mit liv. Det krævede lidt øvelse at få det meste ud af den, men nu kan jeg gøre det. Jeg elsker det simpelthen. Jeg var nødt til at fastgøre den til en stol for at gøre den let nok at bruge uden at skulle holde den, skriver en bruger af Super Victor i en anmeldelse.

LÆS OGSÅ: Danske landmænd lægger græs til fodbold-EM i Frankrig

En talsmand fra UEFA har kommenteret den lidt pinlige men ganske sjove sag.

- Alt, vi kan sige er, at sexlegetøjet ikke er produceret af UEFA.

Mon ikke UEFA sørger for at google, hvis organisationen til næste slutrunde vil finde et nyt navn til en maskot?

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress