Af - 25/03-15 18:57

Der er så meget guld i din afføring, at det er værd at grave efterDer er så meget guld i din afføring, at det er værd at grave efter

Der gemmer sig metaller for flere millioner kroner i vores afføring, viser en amerikansk undersøgelse.

storybild

(Billede: Polfoto/AP/Arkiv)

Når man normalt snakker om at grave guld, tænker man på en mine eller en finger i næsen. Men nu skal vi måske til at kigge helt andre steder hen, når der skal ledes efter skinnende metal.

En otte år lang undersøgelse fra US Geological Survey har fundet frem til, at der er forholdsvis store mængder guld, sølv og andre værdifulde metaller i vores afføring. Så meget, at det faktisk vil kunne betale sig at udvinde metallerne. Det skriver The Telegraph.

Det betyder dog ikke, at du skal til at lede efter guld nede i toiletkummen. Der er tale om små mængder, men ifølge Kathleen Smith, der er en af forskerne bag undersøgelsen, svarer niveauet til det, man kan finde i rigtige guldminer.

- Det guld, som vi fandt, er på niveau med den minimale forekomst, som det kan betale sig at grave efter, siger hun.

LÆS OGSÅ: Fascinerende forskning: Andres afføring kan helbrede dig

Det betyder, at hvis den samme mængde guld blev fundet i jorden, så ville det økonomisk set være muligt at udvinde det. Og oveni guldet har Kathleen Smith og de andre forskere altså også fundet sølv, kobber og platin.

Metallerne kommer ned i vores afføring på flere forskellige måder. Der er spor af dem i mad- og drikkevarer, og det gemmer sig også i tøj, makeup og hudcremer.

- Der er metaller overalt. Det er alt fra hårprodukter og rengøringsmidler til små nanopartikler, der bliver puttet i strømper for at forhindre dårlig lugt, siger Kathleen Smith.

Det kan også komme fra bestik, tandlægeudstyr og lignende. Og så tager forskerne forbehold for, at der en gang i mellem ryger smykker i toilettet, og der derfor også kommer metal ned i toilettet, som ikke stammer fra afføringen.

LÆS OGSÅ: Hver dag får danskere besøg af rotter i toilettet

Tidligere har andre forskere fundet frem til, at der i et års afføring fra en million amerikanere kan være metal til en værdi af op mod 82 millioner kroner.

Hvis vi i Danmark besøger toilettet lige så meget som amerikanerne, vil det betyde, at vi skylder 462 millioner kroner ud gennem toilettet hvert år. Dermed kan afføring ikke kun vise sig at være godt for helbredet. Det kan også blive en ret god forretning.

Helt præcist fandt forskerne fra US Geological Survey 0,4 milligram guld, 28 milligram sølv og 638 milligram kobber i hvert kilo afføring. De indsamlede det fra spildevandskloakker i små byer ved den amerikanske bjergkæde Rocky Mountains.

LÆS OGSÅ: Sundhedsfare: Afføring hober sig op på verdens højeste bjerg

I løbet af otte år testede man på månedlig basis, hvor meget metal der gemte sig i afføringen. Ifølge Kathleen Smith var der to grunde til, at de lavede den lidt makabre undersøgelse.

Den ene var for at fjerne metallerne, så afføring nemmere kan optages i jorden. Den anden var for at indsamle dem, så de igen kan blive solgt, både som smykker, men også som smådele i telefoner og computere, hvor kobber for eksempel bliver brugt flittigt.

LÆS OGSÅ: Tusindvis af børn på ikke-godkendt voksenmedicin

LÆS OGSÅ: Politi på bar bund: Mand har lavet hærværk med sin afføring i årevis

LÆS OGSÅ: TV: Smart device! Del din afføringsplan med vennerne

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress