Af - 20/05-16 07:26

Dansk app skal stoppe død i barselssengenDansk app skal stoppe død i barselssengen

Et læringsværktøj på mobilen skal bremse, at hundredvis af kvinder hver dag dør i forbindelse med graviditet og fødsel.

Børn bliver hver dag moderløse fra fødslen som konsekvens af, at 800 kvinder dagligt - langt størstedelen i den tredje verden - dør, når de er ved at sætte et nyt barn i verden.

Mange ulykkelige dødsfald kan undgås, hvis fødselshjælpen forbedres. Derfor har den danske NGO Maternity Foundation udviklet en app, som tirsdag blev fremhævet på den internationale konference om kvinders rettigheder, Women Deliver, der afholdes i København.

App’en, ‘Safe Delivery App,’ indeholder videoer og step-by-step instruktioner, der viser, hvordan forskellige akutte problemer før, under og efter fødsel håndteres.

LÆS OGSÅ: FOODPORN: Denne app gør dine mad-billeder endnu lækrere

Direktør for Maternity Foundation, Anna Frellsen, fortæller til metroxpress, at appen er blevet testet i Etiopien med positive resultater. Blandt andet er evnen til at genoplive en nyfødt samt håndtere blødninger i forbindelse med fødsel blevet mere end fordoblet efter 12 måneders brug af app’en, lyder det.

- Efter seks måneder var der sket en markant stigning i deres udvikling af færdigheder til eksempelvis at håndtere blødninger. Appen har gjort, at de føler sig langt mere selvsikre på det, de gør, siger hun.

Anna Frellsen fortæller, at ideen med app’en er baseret på, at mobiltelefoner bliver mere og mere udbredt i den tredje verden.

Ifølge Ericsson Mobility Report, der blandt andet analyserer mobilforbrug verden over, var der i november eksempelvis 170 millioner smartphone-abonnenter i den sydligste halvdel af Afrika, hvor der bor 830 millioner mennesker.

LÆS OGSÅ: Instagrams logo ser ikke længere sådan ud

Anna Frellsen forventer, at ‘Safe Delivery App’ rulles ud i Afrika og Sydøstasien i løbet af det kommende år.


LÆS OGSÅ: Ny app gør dine brystvorter til kunstværker

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress