Af Ritzau - 28/11-16 15:40; Opdateret: 28/11-16 16:01

Trump truer med at sætte forbrødring med Cuba på pauseTrump truer med at sætte forbrødring med Cuba på pause

Cubas regering skal åbne sin økonomi og give flere rettigheder til borgerne, kræver Donald Trump.

storybild

Cuba skal fortsætte med at give indrømmelser til USA, hvis forholdet mellem de to lande skal forbedres. Det siger den kommende amerikanske præsident, Donald Trump. (Billede: Scanpix/Mandel Ngan)

Forbedringen i forholdet mellem USA og Cuba kan få en brat ende, hvis ikke den cubanske regering vil åbne landets økonomi og give indrømmelser i form af rettigheder til landets borgere.

Det skriver USA's kommende præsident, Donald Trump, på sin Twitter-profil.

Her skriver han, at hvis ikke Cuba er villig til at lave "mere fordelagtige vilkår" for det cubanske og amerikanske folk, vil han afbryde forholdet.

Forholdet mellem Cuba og USA oplevede under den nuværende amerikanske præsident, Barack Obama, en optøning efter mange års fjendskab.

Den nyvalgte præsidents opslag på Twitter kommer én dag efter den tidligere cubanske leder Fidel Castros død.

- Fidel Castros eftermæle er præget af henrettelser, tyveri, ufattelig lidelse, fattigdom og benægtelse af fundamentale menneskerettigheder, lød det i den forbindelse fra Trump.

Forholdet mellem USA og Cuba blev forværret kraftigt, da Fidel Castro i 1959 kom til magten i Cuba. Fra 1961 indtil sidste år havde de to lande ingen diplomatiske forbindelser.

Fra 1962 indførte den amerikanske præsident John F. Kennedy en embargo, som førte til, at levestandarden faldt dramatisk i Cuba.

Modsat valgte Cuba at støtte USA sikkerhedspolitiske rival, Sovjetunionen, under den kolde krig. Blandt andet udløste Sovjetunionens forsøg på at opstille atommissiler på Cuba den såkaldte Cuba-krise.

I december 2014 kom det første markante tøbrud mellem landene, da de sammen erklærede, at de vil arbejde for en normalisering af forholdet.

I marts i år var præsident Barack Obama på besøg i Cuba. Han blev den første siddende amerikanske præsident i Cuba i over 50 år.

Allerede søndag varslede Donald Trumps kommende stabschef, Reince Priebus, at USA burde forhandle "mere fordelagtige vilkår" med Cuba, hvis forbrødringen skulle fortsætte.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress