Af - 01/10-15 06:27; Opdateret: 01/10-15 13:45

Sådan har briterne nu gjort livet sværere for rygerneSådan har briterne nu gjort livet sværere for rygerne

Fra i dag bliver det lidt sværere at være ryger i England og Wales.

Bildstrecke im Grossformat »

Rygning er som bekendt ekstremt usundt - både for lungerne og huden. I tvillingeparrene i galleriet herover er der både en ryger og en ikke-ryger. Kan du spotte hvem, der er hvem?

Passiv rygning menes at kunne forårsage astma og andre luftvejssygdomme hos børn, og det har man nu taget konsekvensen af i England og Wales.

Fra i dag af har man således gjort det ulovligt at ryge i sin bil, hvis der er personer under 18 år i bilen. Det skriver BBC.

LÆS OGSÅ: TV: Skræmmende forvandling! Se hvad rygning gør ved dit udseende

Overtrædelse af den nye lov kan medføre en bødestraf på 50 pund - omkring 500 kroner.

Forbuddet gælder også, selv om vinduer og/eller soltag er åbne. Sidder man imidlertid i en cabriolet med taget nede, må man stadig gerne ryge med børn i bilen.

Ifølge Britisk Lungefond er mere end 430.000 britiske børn udsat for passiv rygning i biler hver eneste uge - men den nye lov vækker ikke begejstring hos alle.

LÆS OGSÅ: Lige så sundt som et rygestop: Derfor skal du spise bøf

- Den nye lov er unødvendig og kan næsten stensikkert ikke overholdes, siger Simon Clark, direktør i Forest, der er en engelsk interesseorganisation for rygere, til BBC.

- Langt størstedelen af rygere ved, at rygning i en bil med børn som passagerer er hensynsløst, så det gør de ikke.

- Hvis ordensmagten spotter, at bilister ryger, vil de så blive hevet til siden i tilfælde af, at der er et barn på bagsædet? Politiet må have bedre ting at tage sig til, siger Simon Clark.

LÆS OGSÅ: Ambassadører for anti-rygekampagne ryger selv

Loven er ikke gældende i Skotland, men her ventes det, at man inden længe også vil indføre den.

Synes du også, Danmark bør være med? Deltag i afstemningen herunder:

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress