Af Lars Sejr - 30/09-15 22:15

Nato-chef tvivler på Ruslands hensigter i SyrienNato-chef tvivler på Ruslands hensigter i Syrien

Frankrig og USA tror ikke på Ruslands oplysninger og siger, at den moderate opposition har været kampflys mål.

storybild

Jens Stoltenberg. (Billede: AP/Polfoto/arkivfoto)

Russiske kampfly har foretaget 20 flyvninger over Syrien onsdag og har ramt otte islamistiske mål.

Sådan lyder det fra det russiske forsvarsministerium, efter at russiske kampfly onsdag for første gang angreb mål i Syrien, skriver russiske medier.

Embedsmænd fra USA og Frankrig tror, at Rusland lyver og har angrebet moderate modstandere af Syriens præsident, Bashar al-Assad. Nato's generalsekretær, Jens Stoltenberg, kalder oplysningerne bekymrende.

- Jeg er bekymret over rapporter, der fortæller, at de russiske luftangreb ikke var rettet mod Isil, siger Stoltenberg med henvisning til Islamisk Stat.

- Jeg er særligt bekymret, fordi der fra den russiske part ikke har været noget oprigtigt forsøg på ikke at lade de russiske flyangreb komme i konflikt med den igangværende bekæmpelse af Isil fa den amerikansk-ledede koalitions side.

LÆS OGSÅ: Eksperter: Rusland udfordrer Vesten med angreb i Syrien

Det russiske forsvarsministerium hævder ifølge flere russiske nyhedsbureauer, at de russiske fly har ødelagt flere af Islamisk Stats kommandoposter og et operationscenter i de syriske bjerge.

Det hævdes samtidig, at angrebene ikke gik ud over civile.

Frankrig: Intet stemmer

Men ifølge Khaled Khoja, der er leder for Den Syriske Nationalkoalition - en paraplygruppe for dele af den syriske opposition - er 36 civile døde under de russiske flyangreb.

Han skriver på Twitter, at Islamisk Stat og islamister med tilknytning til al-Qaeda ikke er til stede i de områder, der er bombet.

- De ramte områder i dagens russiske flyangreb i Homs var de områder, som bekæmpede Isil og nedkæmpede det for et år siden, skriver han.

LÆS OGSÅ: Russiske kampfly bomber tre syriske provinser

Frankrigs forsvarsminister, Jean-Yves Le Drian, siger, at der er noget, som ikke stemmer.

- Russiske styrker slog til i Syrien, og mærkværdigvis ramte de ikke Islamisk Stat, siger han.

Drian synes, det ser ud som om, at russerne har slået til mod den del af oppositionen, der er modstandere af både Assad og Islamisk Stat.

Ifølge USA's forsvarsminister, Ash Carter, tyder det på, at de russiske angreb har fundet sted i områder, hvor der næppe befinder sig krigere fra Islamisk Stat.

En syrisk sikkerhedskilde sagde tidligere på dagen, at syriske og russiske kampfly deltog i angreb på mål i Homs, Hama og Latakia.

Rusland er en mangeårig allieret og støtte for Assad-familien.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress