Af - 05/05-15 15:19; Opdateret: 05/05-15 15:40

Vestager misser sin egen deadline i skatteundersøgelseVestager misser sin egen deadline i skatteundersøgelse

Det er svært og tidkrævende for EU-Kommissionen at samle informationer om skatteaftaler afsløret af Luxleaks.

storybild

(Billede: Johannes Jansson/norden.org)

Det trækker ud med at få klarhed over den prekære sag, der landede på Margrethe Vestagers bord, straks hun tiltrådte som EU's konkurrencekommissær sidste år.

LÆS OGSÅ: Minister klager over EU-sag mod Gazprom: Uacceptabelt

Det erkender Vestager tirsdag under en høring i det særlige udvalg, der er nedsat i Europaparlamentet for at se nærmere på de såkaldte skatteaftaler, der er blevet kendt under kælenavnet Luxleaks.

- Det står klart, at det er både udfordrende og tidkrævende at skaffe information. Vi får ikke nødvendigvis oplysningerne hverken første eller anden gang, vi beder om dem.

- Derfor når vi ikke den frist, vi havde sat for os selv ved udgangen af andet kvartal. Men vi vil gøre vores bedste, siger Vestager.

LÆS OGSÅ: Vestager går til kamp mod russisk gasgigant

Hun afviser at sætte en ny frist. Men siger, at det vil ske "så hurtigt som muligt".

Vestager og eksperterne i EU's generaldirektorat for konkurrence er ved at se på, om de multinationale virksomheder Apple, Starbucks, Amazon og Fiat har fået uretfærdigt gode skatteforhold i Luxembourg, Holland og Irland.

LÆS OGSÅ: Vestager slår dobbelt mod Google - undersøger Android

Sagen har fået særlig stor opmærksomhed, fordi to af virksomhederne - Fiat og Amazon - ser ud til at have fået særligt lukrative forhold i Luxembourg, hvor EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, tidligere har været finans- og premierminister.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress